Her kan jeg nok bidrage lidt. Har vist lidt billedmateriale også - det følger senere.
De to færgelejer var principielt bygget ens i hhv. 1926 (SFDS) og 1931 (D/S Ærø). Men der var alligevel en mindre forskel der gjorde at Ærøfærgerne ikke kunne anløbe SFDS-lejet. SFDS-lejet havde standard DSB-form, omend lidt smallere end f.eks. Lillebælt.
Ærøfærgerne havde en mindre frembygning af fenderlisten helt ude i stævnen, der gjorde at de ikke umiddelbart kunne anløbe andre af tidens jernbanefærgelejer. Frembygningen ses på færgetegninger i bl.a. "Signalposten". Ærøfærgens færgeklapper havde derfor et "hak" i hjørnerne.
Begge færgeselskabers færgeklapper var iøvrigt stort set identiske med DSB´s tilsvarende - dvs. nittet konstruktion bestående af længde-/tværdrager og sprængværk, og med langsgående dæksplanker, suppleret med en høj kantstenslignende planke i siderne. Ærøfærgerne benyttede vejtraktor til rangering med jernbanevogne, og ved kraftigt høj- og lavvande kneb det gevalidigt for traktoren at "stå fast" på de våde og glatte planker. Det skete ofte at traktoren måtte tage tilløb for at få vognene i land.
Ærøfærgelejets klap var så vidt jeg husker byggget på Svendborg Skibsværft. Den blev udskiftet med en helt ny fuldsvejst færgeklap med tværgående planker og ingen "kantsten" i slutningen af 70´erne.
SFDS´s færgeleje var også intakt til slutningen af 70´erne, og benyttedes indimellem af M/F Lolland, når den var oplagt eller sejlede afløser på Ærø. Da M/F Drejø (ex. Lundeborg) blev indsat fik den sit eget lidt simple leje, som var anlagt lidt længere ude mod havnepakhuset. Da D/S Ærø indsatte M/F Ærø (ex. A.L.B.)i drejøfarten benyttedes i en periode Langelands-lejet. Lejet var på det tidspunkt i meget ringe stand og gav ofte problemer. Drejølejet ombyggedes derfor, så "Ærø" kunne anløbe Drejø-lejet istedet.
M/F "Ærøsund" overførte de sidste jernbanevogne så sent som i 1997. "Ærøsund" fortsatte dog trofast på ruten frem til 1999, hvor den blev afløst af ny tonnage, og dermed nyt færgeleje.
Anders D.