Færgeklapperne i Svendborg
I bogen "Sådan husker jeg - Odense-Svendborg-banen" af HGC, er der et foto taget af Arne Kirkeby i 1959, der viser en af Svendborgs HS-maskiner rangere med godsvogne ombord på D/F Langeland. Her ser man det meste af Rudkøbing færgelejet. Det er på side 42.
Efter Langelandsbanens nedlæggelse i 1962, mener jeg at Drejøfærgen overtog lejet, men det kan andre sikkert svare bedre på. Er ikke klar over hvornår sporforbindelsen forsvandt, men der har jo ikke været noget at bruge den til.
Lejet og sporforbindelsen til Ærøsfærgen må være forsvundet ret sent. Jeg vil sige slut 1990´erne, efter at der ikke var mere gods med banevogn i Svendborg.
Mvh
Claus