Hastighed Hamborg-Lübeck (Jernbanen i dag)
Så vidt jeg husker skal den 'nye' bane Lübeck-Puttgarden erstatte den gamle, og genbruge visse strækninger hvor sporene er tilpas lige. Så det er mere "ekstrem kurveudretning" end det er "spritny bane".
Det værende sagt, så bliver der nedlagt et par stationer, og andre bliver flyttet, for at kunne foretage denne udretning - så det er en meget dybtgående opgradering.
Den røde linje er den kommende linjeføring og den orange er de steder hvor den eksisterende linjeføring nedlægges. Det kommer især til at gå ud over de populære ferie- og udfulgtsdestinationer ved Timmendorfer Strand og Scharbeutz. Oldenburg mister også sin central beliggende station, der flyttes udenfor byen.Der elektrificeres også ind til Neustadt ad den gamle linjeføring, så de nye Stadler KISS kan køre direkte Hamburg-Neustadt og Hamburg-Travemünde med driftskobling i Lübeck. Det er endnu ikke besluttet hvilke regionaltog der skal køre til Burg.
Tryk på billedet for at se det i større størrelse.
At det "går ud over" Timmendorfer Strand og Scharbeutz er lidt et spørgsmål om synsvinkel. Det var ikke mindst protester fra de to badebyer over udsigten til snesevis af godstog dagligt, som fik tyskerne til at beslutte en ny linjeføring i stedet for blot at elektrificere og dobbeltspore den gamle, som er det, som er krævet i aftalen med Danmark.
På et tidspunkt blev det diskuteret at beholde den gamle linjeføring til regionaltog også. Er det helt opgivet?