Jeg synes du fortjener en mere overordnet reaktion, for det er et ret gennemtænkt arbejde med en klar retning uden en masse luftkasteller og kæpheste. Også selv om det ikke er alle detaljer, jeg er enig i og jeg har heller ikke forudsætningerne for at vide om grundlaget for dine overslag er holdbart.

Men jeg kan især godt lide dit arbejde for den helt grundlæggende tilgang, at jernbanen i Danmark mangler en overordnet strategi, der rækker længere frem end Togfonden. Der har du helt fuldstændigt ret, og det er en mindre katastrofe at megainvesteringer som Kattegatbro og ny forbindelse til Sverige diskuteres uden et overordnet mål for øje.

Sådan lidt mere nede i detaljen, så synes jeg fx også dine overvejelser i forhold til flere stop for lyntogene på de lidt mindre befærdede strækninger Kolding-Esbjerg og Århus-Ålborg, så man ikke behøver to togsystemer, er interessante og i hvert fald en nærmere analyse værd. Men jeg mangler lidt mere om intercitysystemet i det hele taget, hvor du koncentrerer dig meget om de hurtigste tog.

Og så mangler det hele at blive tænkt sammen med en godsstrategi, synes jeg. Du har næsten kun jernbanegodset med som en eftertanke, når der lige er et godt sted til det i argumentationen, som fx i forhold til forbindelserne til Sverige. Det er mere en strategi for passagerdriften på fjernbanen end for fjernbanen som helhed

Bh og held og lykke med at få slået hul igennem til trafikpolitikerne.

Hej Niels

Tak for din kommentar.

Ja, som du har bemærket er mit primære mål at få øget hastigheden som infrastrukturen tilbyder, på en måde hvor nogle overordnede rejsetidsmål for de hurtigste tog (superlyn) opfyldes.

Glemmer du så ikke at det i den sidste ende skal hænge sammen!
Fint med hurtige tog (250-300 km/h), men de skal dele pladsen med godstoge, diverse regionaltog og hvad man nu ellers opfinder af navne på tog med mange stop.

Samtidig med at det i det mindste tilnærmelsesvist skal være samfundsøkonomisk fornuftigt. Dette er, tror jeg, den letteste måde at fremme infrastruktur projekter på. Målet er let at forstå.

Min målgruppe har været transportudvalgets politikere. Den foregående regering må nærmest have forbudt medarbejderne i ministeriet og banedanmark at beskæftige sig med (den lidt fjernere) fremtid, eller hvad ved jeg. Men politikerne har også glimret ved kun at fokusere på det "nære" (=de næste 10 år) og ikke spørge ind til mere.

Jeg har regnet med at intercitytog automatisk kommer hurtigere frem, uden at gøre mig nærmere overvejelser herom. Tror jeg et par steder har nævnt at det er bedre at nå et rejsetidsmål med 250 km/t infrastruktur end 300 km/t, da 250 km/t intercity materiel så kan udnytte infrastrukturen optimalt (alt tyder på at intercity materiel i Europa fra omkring 2030 automatisk bliver for 250 km/t, da der bliver flere og flere 250 km/t strækninger til rådighed, men også fordi det efterhånden koster det samme, når man tager hensyn til den bedre udnyttelse af materiel og personale).

Hvor vil du få plads til blot 5-6 godstog i timen?

Jeg prøvede at se om det var muligt for 250 km/t materiel at gennemføre København-Odense på 45 minutter, men det kræver mere detaljeret kendskab til køretider end jeg har adgang til, så jeg ved det ikke. Men under alle omstændigheder bør ny infrastruktur anlægges for 300 km/t, da der vil komme materiel herfor i fremtiden.

Jeg har så godt som ingen viden om godstransport, så der kan jeg ikke bidrage med noget. Men jeg ved at det er højt prioriteret i EU, og dermed interessant i tilskudssammenhæng, når der anlægges nye internationale forbindelser.

EU har jo en målsætning om 30% af al gods i 2030 skal ske via skib eller tog og 50% i 2050.
Så uden ekstra spor især mellem Ringsted og Aarhus- så bliver det IKKE jernbanen som bidrager med ret meget!

Så ja, det var et rigtig godt argument God økonomi er altid interessant.
Det jeg ved om godstransport har jeg mest lært her i forum
Jeg håber så at andre med et andet fokus kan knytte det hele bedre sammen.