Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Farcen i Nordjylland fortsætter (Generelt)

af Henrik Hansen ⌂, Vejen, 10/11 2020, 11:51 (1523 dage siden) @ andersj

Fra i dag må pendlere med job i kritiske funktioner alligevel gerne benytter busserne til at krydse kommunegrænserne. Buschaufførerne udnævnes dermed til grænsebetjente og skal stå for at verificere og krydsforhøre passagerne om deres jobfunktion, ellers vanker der store bøder til busselskabet.

Fra i morgen vil NT så indsætte togbusser mellem Aalborg og Frederikshavn, fordi ministeriet mener at togkørsel er alt for farligt da der jo ikke er togpersonale med til at kontrollere om passagerene er retmæssigt undervejs.

Uden at det skal blive for politisk, så er det vist ikke en hemmelighed, at regeringen har mistet enhver form for retningssans i forbindelse med ned lukningen af de 7 kommuner i Nordjylland.

Hele farcen med kritiske jobfunktioner, kommunegrænser og flextrafik kunne være løst INDEN man satte restriktionerne i gang, man havde den nødvendige tid til det, men alligevel så ender det som en dårlig kopi af Monty Python, hvor statsminister, sundhedsminister og transportminister indtager hovedrollerne.

Iflg. førende jurister, så er det ikke lovhjemmel i grundloven til at indskrænke bevægelsesfriheden i samfundet, men alligevel så forsøger regeringen med buschaufførerne som grænsebetjente, at indfører en form for bevægelsesfrihed - det er en glidebane uden lige og ikke særlig kønt i et retssamfund.

For biltrafikken er der naturligvis fortsat ingen restriktioner, det ville jo også være helt uhørt. Regeringen ønsker god shoppetur hos den lokale nordjyske bilforhandler.

Har de ikke allerede kronede dage ?? - DSB, Banedanmark og Transportministeriet gør dagligt hvad der er muligt for at skræmme flest mulig væk fra den kollektive trafik - indsatsen skal nok lykkes på et tidspunkt.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak