Man skulle have fulgt DB's eksempel
Mon ikke også at man havde valgt at renovere dem, hvis man havde vist at vi i 2011 stadig ikke havde IC4 i normal drift? Efter planen skulle alle Bn, ME og MR forlængst være smeltet om til cykler og radiatorer, mens spaghettien gled rundt i det danske landskab.
Enhver organisation, også DSB, må løbende tilpasse sine planer til virkeligheden, men i dette tilfælde virker det som om DSB har haft lidt for stor tillid til sine egne planer - og Ansaldos kompetancer.
Mange kunne tidligt se, både interne og eksterne, at IC4 bestemt ikke var lige om hjørnet, ja faktisk er det omkring 8 år siden det første togsæt skulle være i drift. Til trods for det har man i større og større omfang gået over til 'dynamisk vedligehold' af sit materiel, hvor man nok burde have benyttet sig af 'forebyggende vedligehold' istedet.
Resultat af denne strategi gjorde at man var nødt til at udrangerer Bn materiellet, den manglende vedligehold igennem flere år har gjort det umuligt at køre videre med, uden betydelige omkostninger til en renovering - en vedligeholdelse var ikke længere nok...
DSB har kort sagt 'gjort i nællerne' ved til stadighed at køre sin positive spin-strategi omkring IC4, men virkeligheden indhenter den dygtigste spin-doktor, hvilket man nok må sige efterhåden er sket for IC4-projektet.