Som formentlig bekendt har et bredt flertal i Folketinget besluttet, at CO2-udledningen skal reduceres med 70%. Hvordan det skal ske, har vi endnu til gode at høre nærmere om. Det er dog meldt ud, at det ikke må gå ud over beskæftigelsen, velfærden eller en masse andre ting. Jeg tvivler dog på, at man kan reducere med 70%, uden at det kan mærkes på den enkelte danskers pengepung. Men lad os nu se.

Regeringen har besluttet, at der ikke kommer en infrastrukturinvesteringsplan, før end klimahandlingsplanen er på plads. Det er klimahandlingsplanen, der skal anvise, hvorledes vi kan spare de 70%.

Når man kigger på de infrastrukturinvesteringsønsker, der p. t. er i spil, står der ud for hvert enkelt ønske intet om, hvor stor en CO2-reduktion, gennemførelsen af det enkelte projekt vil kunne bidrage med. Det kommer man nok til at lave om på.

Som jeg har forstået forskellige økonomer, der fra tid til anden skriver forskellige indlæg eller lader sig interviewe om samme emne, kommer vi ikke uden om at indføre en CO2-afgift. Udledningen af CO2 er i dag "gratis" og indgår - som oftest - ikke i den enkelte vares eller tjenesteydelses pris. En CO2-afgift vil være adfærdsregulerende og vil, siger økonomerne, være med til at reducere CO2-udslippet og dermed bidrage til at nå de 70%.

Man må derfor forudse, at de infrastrukturprojekter, der skaber en stor CO2-reduktion, alt andet lige vil nyde fremme. 

Når der bliver sat pris (afgift) på CO2-udledningen, vil hvert enkelt infrastrukturprojekt blive "godskrevet" (i kroner og ører) den CO2-reduktion, som det enkelte projekt kan bidrage med.

Lad os tage et eksempel: Infrastrukturprojekter, der reducerer omvejskørsel. Jo kortere en person eller et ton gods, skal transporteres, jo mindre CO2-udslip. Kan vi komme i tanke om nogle projekter, der reducerer omvejskørsel: Ja, det kan vi da: F. eks. Kattegatforbindelsen, og vi kan da også nævne en forbindelse Fyn-Als. Mange andre projekter kan formentlig også nævnes.

Storebæltsforbindelsen, Øresundsforbindelsen eller Femernforbindelsen reducerede/reducerer ikke rigtig noget omvejskørsel; de var - groft sagt - kun erstatninger for færgeforbindelser. Til gengæld reducerede de rejsetiden gevaldigt.

Tilbage til f. eks. Kattegatforbindelsen:  Jeg glæder mig til at se et revideret regnestykke, hvor den bortfaldne omvejskørsel prissættes og inkluderes i det eksisterende regnestykke for Kattegatforbindelsen.

Mange af de projekter, der p. t. er på tegnebrædtet, reducerer rejsetiden, men reducerer de også omvejskørslen? Nogle gør, men andre gør bestemt ikke.
Jeg gætter på, at vi står over for at kunne følge nogle meget spændende politiske forhandlinger f. s. v. a. såvel klimahandlingsplanen som infrastrukturhandlingsplanen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
På vej med bogen "Randers-Aalborg: Jernbanen i Støvring gennem 150 år 1869-2019"

-----

www.lindholm-aalborg-lufthavn.dk
www.thomasbobergnielsen.dk
www.randers-aalborg.dk
www.viborg-herning.dk
www.laurbjerg-bramming.dk
www.sidesporpaafribane.dk
www.havnebaner.dk
www.jernbane-tib.dk
www.sikkerhedsreglement.dk
www.sikkerhedsinstruks.dk

PS: Nu var jeg risikovillig og nævnte Kattegatforbindelsen. Meningerne om Kattegatforbindelsen er delte. Og sådan skal det være. På en normalfordelingskurve vil der være arge modstandere (de grønne og de blå til den ene side) og arge tilhængere (de grønne og blå til den anden side). Jeg har intet ønske om at genstarte en ørkesløs diskussion om Kattegatforbindelsen som sådan. Jeg tror, de forskellige argumenter er velkendte - til hudløshed. Jeg valgte kun at bruge den som et eksempel på et projekt, der i dén grad reducerer omvejskørslen, og det endda så det kan mærkes i en meget stor del af landet. Jeg tror, at det samfundsøkonomiske regnestykke for Kattegatforbindelsen vil ændre sig væsentligt, når CO2-reduktionen inddrages i beregningerne.