København-Aarhus og Kattegatforbindelsens jernbane (Trafikpolitik)
Sikken masse snak.
? – jeg ønsker at deltage i en debat der oplysende og respektfuld. I det her tilfælde ved at give et fyldestgørende svar på dit spørgsmål. Hvorfor ikke bare forholde dig til det skrevne?
Fakta er at boykotter man alle undervejs kan man køre turen på 45 min.
Ja – sådan fungerer højhastighedstog nu engang. Har man som udgangspunkt at der skal gøres holdt hver gang nogle kræver et trinbræt i lige præcist deres by kan man lige så godt lukke jernbanen. Man vil altid skulle lave en afvejning af hvilke rejserelationer der skal prioriteres og hvilke der ikke skal.
Hvert stop betyder min 4-5 min mere i køretid.
Ja – hvis man alligevel skulle igennem stationen. Det kan også forlænge rejsen mere hvis der er tog der skal overhale. Men skal man alligevel ikke gøre holdt på en given station kan man jo lige så godt køre udenom.
Og det gavner så kun ret få passagerer.
Du bliver ved med at sige det, men det bliver det ikke rigtigt af. Bygger man en Kattegatforbindelse ændrer man Danmarks geografi fundamentalt og det vil blive følt i alle egne af landet. At forskellige passagerer så vil få glæde af forbindelsen på forskellig vis ændrer ikke ved det.
Det kommer ALDRIG igennem politisk!
Det er så din mening og ikke et argument. Mange ting kommer ikke igennem politisk, men det sker på baggrund af saglige undersøgelser.
Helt overordnet set er Kattegatforbindelsen en måde at skabe hurtige forbindelser i Danmark på. Skal man have det størst mulige udbytte af forbindelsen kræver det, at man allerede nu tænker på hvordan man får den størst mulige hastighed. De dilemmaer, der eksisterer ved Kattegat, eksisterer også i den øvrige jernbaneplanlægning. Skulle man bygge nye hovedbaner langs det eksisterende jernbanenet, som du andre steder gør dig til talsmand for, vil man OGSÅ skulle beslutte hvilke byer man skal køre udenom eller igennem. Skal man flytte stationer så de kommer tættere på motorveje, som du også har gjort dig til talsmand for, har man igen problemet med, at det vil skabe stor ulempe for alle de passagerer der ikke har destination på en motorvej. Osv.
At mange af de her ting så er blevet belyst gør ikke sagen bedre. Der bliver løbende udgivet trafikale analyser af forskellige scenarier – at tage udgangspunkt i dem (både hvad angår konklusioner, antagelser, passagerundersøgelser, mulige sten på vejen m.m.) giver samlet set en bedre og mere saglig debat.