Hold nu op med at håne Vejle.. (Trafikpolitik)
Mon ikke problemet er, at han ikke helt har fattet, hvad det hele går ud på? Og måske heller ikke ønsker det?
Det samme ser man i Skanderborg. Her kværner modstanderne om, at Skanderborg bliver koblet af, hvis Solbjergbanen bliver bygget. Når man så fortæller dem, at turen fra Skanderborg til Kbh ved en fuldt udbygget Togfond bliver en halv time hurtigere, begynder de blot forfra.
Deres bekymring er helt reel. Man bygger ikke en Vejle fjord forbindelse for ikke også at bruge den. Og det langt mere end den "politiske" køreplan, der blev lanceret med togfonden, hvor der skal køre to tog i timen Aarhus-kbh lige efter hinanden, hvor kun det ene bruger forbindelsen.
To tog i 30- minutters drift vil være langt bedre, og sikkert også løsningen, når først forbindelsen er bygget.
Det betyder ikke, at den bro/tunnel nødvendigvis er dårlig for Vejle. De skulle forsøge at få Herning tilbage i timeplanen, evt som erstatning for billundbanen. Så bevarer Vejle de direkte forbindelser til kbh.