Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

Hyllested til ny minister: Få det nu på plads (Trafikpolitik)

af Poul Brandt, Nordsjælland, 28/6 2019, 21:18 (1977 dage siden) @ andersj

[...] Derefter hovedstrækningen mellem København og Fredericia (hvor Vestfyn er ved at falde på plads).


Når vestfyn falder på plads i den ene ende og med den nye Kbh-Ringsted-bane i den anden, er det så ikke reelt kun Ringsted-Odense der mangler af strækningen København og Fredericia? Og netop den plæderer netop Henning Hyllested for at opgradere til 250 km/t i stedet for de planlagte 200, jf. https://www.jernbanen.dk/forum/index.php?mode=thread&id=141602


Korrekt at når Ringsted-Odense er opgraderet til 200 km/time, så kan der køres efter timemodel, 1 time (mere præcist 58 minutter) København-Odense.
Så når Hyllested foreslår 250 km/time Ringsted-Odense, er det en udvidelse af Togfonden. Altså et politisk udspil til den kommende forhandling om infrastruktur frem mod 2030.


250 km/t giver kun mening på nybygninger. På eksisterende strækninger vil det sandsynligvis være forbundet med meget høje omkostninger og en meget lang totalspærring af jernbanen. Desuden vil det også nedsætte kapaciteten voldsomt hvis man blander godstog med 100 km/t, regionaltog med 160 km/t og mange stop, IC-tog med 200 km/t og hurtigtog med 250 km/t.

200 km/t er rigeligt mellem Ringsted og Odense. Det er i Østjylland man har behov for investeringerne, både på længdebanen og en ny jernbane Brabrand-Svejbæk for også at binde Herning og Aarhus sammen på under en times rejsetid.

Dertil kan indvendes at København-Odense er den mest befærdede strækning i Danmark, og dermed den hvor det alt andet lige bedst kan betale sig at foretage opgraderinger.
Og så bor Henning Hyllested i Esbjerg, og i interviewet talte han vist om at komme hurtigt til Esbjerg (fra København).
Sidste men ikke mindst var det et hip til Ole B. Olesen, som ved indvielsen af København-Ringsted sagde at det var billigt at "opgradere" den strækning fra 200 til 250 km/t. (Omend det ikke var en opgradering af en eksisterende bane, men opgradering af et projekt, men det fremgik ikke særligt præcist).

Ny bane Aarhus-Silkeborg er allerede med i Togfondforliget, på den måde at de har aftalt at se på det i 2024, når de andre projekter er gennemført (ifgl. den oprindelige tidsplan).


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak