Godstogene subsidieres både gennem den lave infrastrukturafgift der, bortset fra over Storebælt og Øresund, ikke svarer til de reelle omkostninger til vedligehold og nybygninger af jernbaner i DK samt gennem miljøtilskuddet.

Der er ingen transportformer, der betaler for de reelle omkostninger til vedligehold og ny infrastruktur. Personbilbeskatningen anvendes ikke til at finansiere infrastruktur som sådan.

Infrastrukturafgifterne for godstog (kr pr km) er i "den høje ende af skalaen" i Europa, hvor det er politisk vedtaget, hvor stor en del af omkostningerne der generelt skal dækkes af infrastrukturafgifter. I praksis betales omkring 25% af infrastrukturforvalterens omkostninger gennem infrastrukturafgifter (også fra passagertog, der sagtens kan slide mere på skinnerne end godstog).

infrastrukturafgifterne samles i en pulje til udbetaling af miljøtilskud (kr pr tonkm). Dvs at nogle operatører kan få miljøtilskud, der er højere end andre, hvis de formår at køre med læssede vogne altid. Eksempelvis tømmertog vil kun få miljøtilskud i den ene køreretning, fordi vognene kører tomme den anden vej. Det betyder praksis at DB Cargo, Captrain og CFL Cargo formentlig får mindre i miljøtilskud, end de betaler i infrastrukturafgifter, mens Hector Rail forventeligt får mere. ingen får dog mere i tilskud, end de betaler for at køre gennem Danmark. Dertil kommer så Banedanmarks ret direkte påvirkning af godsoperatørernes økonomi gennem infrastrukturarbejder. Der forventes opretholdt miljøtilskud indtil lastbilerne også opkræves "maut".

Bro-/tunnelafgifterne er politisk bestemte og høje i sammenligning med andre lande, og de faste forbindelsers længde. En væsentlig ulempe ved bro/tunnel afgifterne er, at der ikke er mulighed for at forhandle rabataftaler, som vognmændende har med rederierne, hvis de sejler gods alligevel.

I Tyskland betaler man flere steder offentlige tilskud til drift af kombiterminaler, fordi netop slid og trængsel på Autobahn indgår i de samfundsøkonomiske modeller. Det gør de ikke i Danmark.

Det kan politisk besluttes, om man vil fremme jernbanegods.

/Lasse