Rindsholm station, sidespor til Rindsholm Mølle 1940 - edit (Generelt)
Nogle interesserede har spurgt til dette gamle indlæg, hvor links gik døde, da Imageshack trak stikket. Jeg har derfor opdateret links (se nedenfor).
Der har åbenbart været "knald på" i Rindsholm i slutningen af 1930'erne og i starten af 1940'erne.
Tidligere i denne tråd er vist et kort fra 1937 over en ændring af sidesporet. Nedenfor er vist et kort fra 1940, hvor sidesporet endnu engang ændres.
Sammenligner man de to kort, vil man kunne se, at der har været endnu en ændring efter 1937 men før 1940: 1937-projektets slutstatus er et anlæg med to spor til møllen. 1940-projektets udgangspunkt er en situation, hvor der kun er ét spor til møllen. Det nordvestligste spor på 1937-tegningen er på 1940-tegningen allerede afbrudt. Jeg har desværre ikke et kort over eller en påtegning på det projekt, som ligger mellem 1937 og 1940.
Men til 1940-projektet:
Sporet oplægges og der etableres en "vippeanordning", således at vognene kan tømmes ved at vippe dem. Der må være tale om de QR-vogne, der er nævnt i et tidligere indlæg i denne tråd.
"Vipperiet" er beskrevet i påtegningens punkt 3 og 4 og det er faktisk i punkt 3 beskrevet, hvorledes vognene skal ombygges. Det er vist ikke hver dag, at kravspecifikation for ombygning af DSB-godsvogne tinglyses på privat ejendom!
Klik på billederne for højere opløsning.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
Ajourført link kan ses her.
Ajourført link kan ses her.
Ajourført link kan ses her.
Genpart af påtegning på deklaration omhandlende sidespor til Rindsholm Mølle, 13. april 1940. Klik på billederne for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.