Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

"Høj F" .....hvad med "O-maskinerne"?

af Steff, 13/10 2010, 14:08 (5159 dage siden) @ Ove Nygaard

Ganske kort om litra O i Sønderjylland.

Ved Genforeningen i 1920, blev DSB ganske simpelt nødt til at omfordele et antal lokomotiver, hvis trafikken i det Sønderjyske skulle gennemføres bare nogenlunde efter de oprindelige af tyskerne lagte køreplaner.
Litra O passede godt til den påregnede trafik, bl.a. fordi det var et tanklokomotiv.
Litra O nr. 307, 318, 322 og 325 blev flyttet til Sønderjylland i januar 1921.
Hele 1924 kørte O nr. 312 og 317 i 12. tur og var stationeret i Tinglev.
Pr. 30. juni 1942 havde Haderslev nr. 329, 333 og 335.
Et O lokomotiv blev i 1945 anvendt som varmelokomotiv, dels ved flygtningelejren i Padborg samt som varmemaskine for den beskadigede tyske krydser Leipzig, der havde søgt havn i Åbenrå.
Pr. 31. marts 1949 var fordelingen af litra O således at Haderslev havde nr. 308, 312, 321 og 329, mens Åbenrå havde nr. 310, 311 og 330.
Pr. 1. marts 1956 var fordelingen af litra O således, at Haderslev havde nr. 315, 318 og 331 og Åbenrå nr. 325 og 326.
Litra O sidste anvendelsesområde var i det sønderjyske. Da arbejdet hér var slut i september 1957 blev nr. 315 og nr. 318 hensat i Padborg, hvor i forvejen nr. 326 stod hensat. Nr. 326 blev udrangeret 22. september 1957 og nr. 315 og nr. 318 den 30. juni 1958.
[image]
DSB litra O nr. 333 med persontog i Sønderjylland under krigen. Foto, arkiv Lokomotivet.

--
Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak