Jernbanen.dk forum arkiv 2010-2022

fortsat zig-zagkørsel på Sjælland? (Trafikpolitik)

af Casper, 30/1 2016, 19:27 (3228 dage siden) @ gaest

Jeg vil ikke ligefrem kalde vejen via Ringsted for "zigzagkørsel". Det er ikke nogen særlig stor omvej. Har du kigget på kortet?

[image]

Det giver mening at samle trafikken i særlige hovedtrafikårer, fordi det er mere effektivt og hurtigere. Det gør man både ved veje og jernbaner.

Afstanden i luftlinje fra København H til Nykøbing F er ca. 115 km.

Der vil skulle bygges en del broer for at kunne følge den rute.

Afstanden med tog via Ringsted er 147 km.

Hvis du er irriteret over ikke at følge linealen, kan du rejse via Næstved-Køge og med S-tog til København. Så følger du i hvert fald linealen fra Næstved til Kbh. Afstanden er 134 km.

Med motorvejen er afstanden 131 km, men det er ikke den korteste vej. Den gamle hovedvej er temmelig lige. Her er din afstand kun 123 km. Så når du vælger motorvejen, så vælger du også en omvej.

Efter opgraderingen kan der køres 160 km/t på jernbanen syd for Ringsted, og 200 km/t mellem Ringsted og København. På motorvejen kun 110-130 km/t.

Så alt er relativt. Tænk på hvor svært det er at bygge jernbaner efter linealen i f.eks. Norge. (I Danmark er forhindringen ikke bjerge, men vand, bebyggelse og højere grundpriser).

I et mere fladt land er spørgsmålet ofte om det bedre kan betale sig at bygge direkte linjer til alskens destinationer eller satse på at samle trafikken i nogle trafikårer af høj kvalitet, selv om der er små omveje.

Og se så f.eks. disse omveje, der er væsentlig større end ovennævnte:

[image]

[image]

Eller ICE fra Frankfurt til Berlin:

[image]

Bemærk at ovennævnte faktisk er ICE Sprinter uden stop, og den kører den ekstra omvej omkring Hannover, formentlig fordi det er en højhastighedsstrækning. Der kører også en mere direkte rute via Brauschweig (den grå rute), men den er langsommere. Der kører også en ICE Sprinter mere "direkte" via Halle, som er 18 min. langsommere end via Hannover.

En helt anden ting er så at rejsetid måske ikke er det eneste saliggørende. Jeg mener personlig at man også kunne satse på komfort. En metrotur på 15 min. kan være meget mere anstrengende end en IC-rejse på en time. Men det er jo svært at indregne i det samfundsøkonomiske regnskab.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak