EA spørgsmål - endnu ét (Generelt)
Hej Peter,
Atter tak for dine ræsonnementer! Jeg vil også forsøge mig med ét:
Inspirationen til litra EA var tyske BR 120, som bl.a. Henschel som lokomotivfabrik havde bygget med BBC som leverandør af det elektriske.
DSB valgte for litra EA Thyssen-Henschel som "hovedentreprenør", der forestod konstruktionen af den dansk-tilpassede vognkasse, af "tilpasningen" til 25 kV 50 Hz, samt byggede de 2 første hele lokomotiver. Ønsket om dansk medproduktion (tysk modkøb) blev tilgodeset derved, at Scandia skulle levere vognkasser til og forestå montering og færdigbygning af resterende lokomotiver. Mon ikke Henschel i nogen grad kiggede Scandia over skulderen i denne proces?
Da 2. serie skulle produceres (option på oprindelig kontrakt?), var både Henschel, Scandia og Strømmen kommet i ABB-familien, og da ABB Scandia havde hænderne fulde af aluminium, som du påpeger, valgte ABB at henlægge produktionen af vognkasserne til EB Strømmen. Museet angiver om billedet, at vognkassen er på vej til DK, hvorfor montering og færdigbygning stadig foregik i Randers, og mon ikke ABB Henschel - stadig som "hovedentreprenør" - kiggede både EB Strømmen og ABB Scandia over skulderen i dette forløb?
På Wiki om litra EA angives - foruden de allerede nævnte firmaer - også Siemens Erlangen som "producent" af, hvad jeg omfatter som "noget elektrisk"; men det står ikke klart for mig, hvad der var BBC- hhv. Siemens-leverancer. BBC var i øvrigt i 1988 (sammen med svenske ASEA) blevet til ABB.
Mit smugkig den 18.09.1984 i f.m. præsentationen af EA 3001 på Østerport St. kan i øvrigt ses *her*.
Bedste hilsener
Niels