Vandbygningsvæsenet blev etableret i 1868 under Indenrigsministeriet og havde til opgave at vedligeholde og føre tilsyn med statshavne, havdiger, høfder og andre kystsikringsanlæg især langs den jyske vestkyst. Her er historien om Vandbygningsvæsenet med fokus på jernbanerne.

Et temmelig opstillet billede af arbejdere fra Vandbygningsvæsenet på toget, der fragtede dem til og fra arbejdspladsen på Vestkystens mange høfder. Harboøre tange ca 1905.

Indholdsfortegnelse

• Historien
• Damplokomotiver (600 mm)
• Damplokomotiver (785 mm)
• Damplokomotiver (normalspor)
• Motorlokomotiver (600 mm)
• Motorlokomotiver (785 mm)
• Motorlokomotiver (normalspor)
• Vognmateriel
• Kraner
• VBV Agger
• VBV Ferring
• VBV Hanstholm
• VBV Hirtshals
• VBV Hvide Sande
• VBV Thorsminde
• VBV Thyborøn
• VBV Trans

---

Historien

I 1825 brød Vesterhavet igennem Agger Tange ind til Limfjorden, der indtil da kun havde været åben ud til havet ved Hals på Jyllands østkyst. 10 år senere kunne de første skibe fra havnene i Limfjorden sejle denne vej ud i stedet for omvejen via Skagen. I 1863 brød Vesterhavet igen igennem Agger Tange - denne gang et par kilometer sydligere og skabte begyndelsen på det, der i dag hedder Thyborøn kanal. Samtidig sandede Agger kanal til og staten indså, at man var nødt til forsøge at sikre kysten for bl.a. at holde Thyborøn kanal åben. Denne beslutning var medvirkende til oprettelsen af Statens Vandbygningsvæsen i 1868.
Det blev hurtigt besluttet, at der skulle bygges en solid havn i Thyborøn samt kystsikres fra nord for Agger til syd for Harboøre med 55 høfder vinkelret ud fra kysten. I starten bankede man træpæle ned i sandbunden men de forsvandt ved den første storm, så man gik over til at anvende granitblokke indstøbt i cement.
Det var hårdt arbejde at transportere granitsten ud gennem klitterne til kysten og i slutningen af 1800-tallet anlagde VBV den første smalsporsbane, så de tunge sten nu kunne køres på fladvogne helt ud til kysten. I 1909 var de fleste høfder færdige og man valgte herefter at fortsætte høfdebyggeriet mod syd fra høfde 1. Disse høfder blev "navngivet" A-Q sydover til Fjaltring.
Færdiggørelsen af høfderne betød ikke, at arbejdet nu var slut. Høfderne eksisterer den dag i dag og det skyldes udelukkende, at de løbende er blevet vedligeholdt og udbygget gennem de seneste 100 år.

Det er ikke muligt at få et præcist overblik over VBV´s spornet bl.a. fordi mange spor blot blev lagt ud midlertigt og blev taget op, når arbejdet det pågældende sted var afsluttet. I Agger og Thyborøn etableredes hvert sted en fast base med træbygninger til forskellige formål f.eks. tømrerværksted, smedeværksted, malerværksted, lager og remise. Disse bygninger eksisterer stadig og er nu kendt som "De sorte huse" i Agger og "De røde huse" i Thyborøn. I Ferring var der ligeledes en mindre base med remiser, betonstøbeplads mv. Også disse bygninger eksisterer fortsat.
Udover arbejder på den jyske vestkyst, har Vandbygningsvæsenet været involveret i en lang række aktiviteter i hele landet lige fra anlæg af Glyngøre havn og udvidelse af Esbjerg havn til tilsyn med digerne på Lolland-Falster.

Vandbygningsvæsenet blev i 1973 opdelt i Havneadministrationen og Kystinspektoratet, og i 2001 ændredes navnet til det nuværende Kystdirektoratet.

Vestkysthavneanlæggene

Vestkysthavneanlæggene var et statsejet selskab, der byggede/vedligeholdte følgende havne. Fra 1937 overgået til VBV.

• Hanstholm
• Hirtshals
• Løkken

Se også filmen Thyborøn 1939

Kilder:

• Bent Hansen og Peter Andersen
• Jernbane-Bladet 1961/1 og 1966/9-10
• Tipvognen 1992
• Jernbanen.dk
• Bentsbane.dk
• Danmark set fra luften
• Danmark før og nu
• Historiske kort
• Arkiv.dk

Oversigt over høfder på den jyske vestkyst fra Nissum fjord i syd til Flade sø i nord. Tegning: Bent Hansen.

---

Damplokomotiver (600 mm)

Yrsa: Engelsk bygget. Købt ca 1900 fra Wätzold. Agger 1903-05.

---

Damplokomotiver (785 mm)

Güstrow 108/1894.
Henschel 12972/1914.
Krauss 3313/1896.
Lizzie: Hanomag 1910.
VBV I (I): Henschel 21365/1929.
VBV I (II): Krauss 3342/1896.
VBV II: Henschel 17631/1920.
VBV III: Henschel 12942/1914.
VBV IV: Hanomag 5048/1909.
VBV V (I): Krauss 5208/1904.
VBV V (II): Henschel 17741/1920.
VBV VI: Henschel 20578/1926.

---

Damplokomotiver (normalspor)

Black 1112/1896.
Hans: Tysk bygget. Stationeret i Agger. Ophugget ca 1950.
Katrine: Svensk bygget. Stationeret i Agger.
Knud: Borsig 9140/1921.
Meta: Hanomag 1439/1879.
Mette: Stationeret i Agger.

---

Motorlokomotiver (600 mm)

PM ?/1927. Type HSL. Tjenestevægt 2,5 tons. Kostede 4.350,- kr. Førerhus. Udstillet på "Det 18. alm. Danske Købestævne 5-20 marts 1927 i København".

---

Motorlokomotiver (785 mm)

Oberusel 1914. Benzinmekanisk. Drivmiddel benzol eller petroleum. 22,5 hk. 8 km/t. Tjenestevægt 9,5 tons.
VBV Basse.
Pedershåb 58/1930.
Pedershåb 77/1931.
Pedershåb 84/1931.
Pedershåb 96/1932.
Pedershåb 169/1936.
Pedershåb 228/1939.
Pedershåb 365/1942.

4: Pedershåb 76/1931.
6: Pedershåb 193x. Ford benzinmotor. Tjenestevægt 3 tons. Stationeret i Ferring. Forlænget under 2. verdenskrig for anbringelse af generator.
7: Pedershåb 111/1933.
8: Pedershåb 112/1933.
9: Pedershåb 124/1934.
10: Pedershåb 178/1937.
11: Pedershåb 179/1937.
12: Pedershåb 83/1931.

B 7: Pedershåb 111/1933.
B 8: Pedershåb 112/1933.
B 9: Pedershåb 124/1934.
B 10: Pedershåb 178/1937.

D 1: Pedershåb 257/1940.
D 2: Pedershåb 427/1946.
D 3: Pedershåb 429/1947.
D 4: Frichs 375/1947.
D 5: Frichs 376/1947.
D 6: Pedershåb type PCM.
D 7: Ruston 339083/1952.
D 8: Pedershåb 467/1956.
D 9: Pedershåb 460/1954.
D 10 (I): Pedershåb 178/1937.
D 10 (II): Pedershåb 461/1955.
D 11: Pedershåb 465/1956.
D 12: Pedershåb 474/1962.
D 13: VBV motorvogn.
D 14: ?
D 15: Pedershåb 111/1933.
D 16: Pedershåb 112/1933.
D 17: Pedershåb 124/1934.
D 20: Pedershåb 178/1937.
D 21: Pedershåb. Fordson motor. Stationeret i Ferring.
D 22: Pedershåb 468/1957.

---

Motorlokomotiver (normalspor)

Pedershåb 81/1931.
VBV No 1.

---

Vognmateriel

I Agger var 4 personvogne i drift i 1960´erne:

• F 1:
• F 2: Omlitreret ca 1970 til J 3-2.
• F 3: Kælenavn Store Maren. Solgt 1975 til Hjerl Hede.
• F 4: Kælenavn Lille Maren. Omlitreret ca 1970 til J 3-1. Solgt 1975 til Hjerl Hede.

Lyntog Vesterhavet var en bogie personvogn oprindelig rød, senere gul, der transporterede arbejdere til og fra Thyborøn frem til ca 1970. Den blev også solgt til Hjerl Hede.
VBV havde derudover et stort antal fladvogne til transport af store sten og cementblokke samt tipvogne til transport af sand, grus, søsten, granit mm.

VBV F 3 alias Store Maren på Agger tange 1974.

VBV F 3 alias Store Maren på Agger tange 1974.

VBV F 3 i drift på Hjerl Hede i 2016.

VBV vognene F 2 og F 4 til persontransport på Agger tange ca 1962.

VBV vogn F 4, Agger 1967.

VBV vogn F 4 som ikke var så lille endda, Agger 1970.

VBV F 4 i drift på Hjerl Hede i 2016.

VBV bogievognen kaldet Lyntog Vesterhavet og D 1, Thyborøn 1975.

VBV Lyntog Vesterhavet i drift på Hjerl Hede i 2016.

VBV fladvogn nummer 70 på Agger tange sydhavn i 1965.

VBV fladvogn nummer 22 lastet med en gammel ajlebeholder - sandsynligvis til transport af vand.

VBV fladvogne læsset med svenske granitsten, Thyborøn havn ca 1965.

Hensat VBV betonblandertog i Thyborøn 1980.

---

Kraner

K 1-12.
K 2: Thyborøn ca 1965.
K 6: Ferring 1977.
K 7: Thyborøn ca 1965.
K 12: Carl B. Hoffmann. Byggenummer 229. Selvkørende kran. Thyborøn 1980.

VBV kran K 2 på havnen i Thyborøn ca 1965.

VBV kran K 6 i Ferring den 15. maj 1977.

VBV kran K 7 i Thyborøn ca 1965.

VBV kran K 12 i Thyborøn 1980.

VBV kran i Agger 1946.

VBV kran i Thyborøn ca 1965.

VBV kran i Thyborøn med kranhuset i baggrunden ca 1965.

VBV kran i Agger 1968.

VBV kran i Thyborøn 1973.

VBV kran i Ferring den 15. maj 1977.

VBV kran i Agger 1978.

---

VBV Agger

I 1899 begyndte Vandbygningsvæsenet at anlægge en normalsporet bane i klitterne mellem høfde 86 og 96 på Agger tange samt en bane til Krik bro. De fleste skinner var brugte skinner fra Thybanen. I 1903 blev banen forlænget ned til høfde 72 ved Kabes bro. For at kunne udveksle rullende materiel med afdelingen i Thyborøn, blev hele spornettet ombygget til 785 mm i 1951-52. Samtidig blev Krik bro nedlagt og Agger havn med 2 spor og kran anlagt i stedet.
Til havnen i Agger ankom mængder af materiale til brug for kystsikringen - i 1959 ankom f.eks. 20.000 tons granit fra Lysekil i Sverige.
Fra 1958 begyndte optagningen af sporet nord for Agger og omkring 1965 blev sporet til Krik bro optaget. Brugen af smalspor i og omkring Agger stoppede i begyndelsen af 1970´erne.
Oversigtskort over spornettet i og omkring Agger.

Tipning af fyld i lossebrodæmningen ved Krik 1899 - brohovedet ses i baggrunden.

Den normalsporede bane mellem Agger og Krik. Lossebrodæmningen og brohovedet under anlæg ses i baggrunden.

Krik 1899 efter stormen. Sporet fra dæmningen ses at flyde helt ud i øst - til venstre en strandet stenfisker.

Krik 1899 efter stormen. Lossebrohovedets 3 spor er blevet hængende på fortøjningspælene.

Lossebrohovedet ved Krik er reetableret efter stormen i 1899.

Den normalsporede jernbanebro over Krik å ved Kastet 1899.

Betonstøbning på høfde 85 på Agger tange i 1904. I baggrunden et (endnu) ikke-identificeret normalsporet sadeltanklok.

Agger 1920. Sporplan tegnet af VBV.

Agger 1937. Sporplan tegnet af VBV.

Agger 1941. Sporplan tegnet af VBV.

Betonstøbepladsen i østenden af Agger 1949. I bunden af billedet fortsætter sporet til Krik lossebro. To år senere påbegyndtes ombygningen af sporet fra 1435 mm til 785 mm sporvidde.

Agger 1951. Sporplan tegnet af VBV.

Agger 1957 set mod nordvest. I forgrunden formandsboligen på den lille bakketop og bagved Vandbygningsvæsenets banegård med bl.a. to hensatte kraner.

Agger 1957 med de fleste af Vandbygningsvæsenets bygninger.

Agger 1957. I midten tankstationen, forrest til højre smedien og bagved troljeskuret. I baggrunden drejer hovedsporet op til høfde 91-96.

I sportrekanten i vestenden af Agger lå kranhuset, hvor kranerne var hensat om vinteren. Porten blev senere forhøjet.

Agger 1959. Sporplan tegnet af Bent Hansen.

Agger 1967.

Agger 1967 set mod vest.

Agger 1967.

Agger 1974. Ændringer til sporplan tegnet af Bent Hansen.

Agger 1974. Fra venstre malerværksted, remise og rundsav.

Agger 1974. Fra venstre kranhus, cementhus og tankstation.

Agger 1974. Betonblokke i en ny facon, der griber ind i hinanden og ikke kan skilles ad, når de er udlagt.

Agger 1974 set mod øst med troljeskuret til venstre, remisen i midten og smedien til højre.

Agger 1980 set mod vest.

Agger 1981. Sporplan tegnet af S. A. Guldvang.

Agger tange 1981. Sporplan tegnet af S. A. Guldvang.

Kranhuset i Agger 2016.

Troljeskuret i Agger 2016.

Remisen og malerværkstedet i Agger 2016.

---

VBV Ferring

Efter beslutningen om at anlægge høfder på hele Harboøre tange ned til Ferring, gik arbejdet i gang i 1890´erne med høfde 1 ud for Ferring by. Til transport af ral, granitsten, cementblokke mm anlagde Vandbygningsvæsenet et 785 mm stamspor langs kysten med midlertidige sidespor til de høfder, der pt blev arbejdet på. I Ferring etableredes en base med værkstedsbygninger, remiser, oplagsplads mm.
I 1918 måtte høfde 1 ved Bovbjerg fornyes på grund af nedslidning. Til transport af cement til støbning af cementblokke til nye høfder, anlages et 8 kilometer langt 785 mm spor til Klithuset ved Lemvigbanen. I starten var der blot aflæsning på fri bane men i 1924 blev der anlagt et sidespor, ligesom der blev opført et pakhus. Fra 1939 kunne Lemvigbanens persontog standse her efter behov og holdepladsen blev nu kaldt Vejlby trinbræt (fra 1991 Victoria Street Station). Sidesporet blev fjernet i 1947, men smalsporet op til trinbrættet blev liggende i adskillige år derefter.
Vandbygningsvæsenet havde fortsat smalspor både nord og syd for Ferring, og i 1961 udskiftedes dele af sporet med 1500 sveller og 1000 meter spor indkøbt fra den nedlagte Ørnhøjbane.
Brugen af smalspor ved Ferring ophørte i begyndelsen af 1970´erne, hvorefter sporet blev pillet op.

Oversigt over sporforløbet ved Ferring og Trans.

Betonstøbning ved Ferring mellem høfde 3 og 4 i 1896.

Støbepladsen i Ferring i 1915 set mod nord. Ferring kirke ses i baggrunden.

Vandbygningsvæsenets område i Ferring omkring 1930. I baggrunden det nu nedrevne badehotel.

Udsnit af forrige billede med trolje og tipvogne.

Her ses Lilleøre redningsstation, der lå (og stadig ligger) ca 800 meter sydvest for Vejlby trinbræt på Lemvigbanen. Foran redningsstationen ses Vandbygningsvæsenets smalspor, der er anlagt langs med grusvejen.

Vandbygningsvæsenets område i Ferring 1960.

Ferring 1960: Venstre udsnit af ovenstående billede.

Ferring 1960: Højre udsnit af ovenstående billede.

Ferring 1962: Oversigt over sporforløbet nord og syd for Ferring.

Ferring 1962: Oversigt over spornettet i Ferring by.

1962: VBV B 7 på vej fra Ferring til Bovbjerg fyr på lange sveller og kraftigt spor fra Ørnhøjbanen.

Ferring set mod nord ca 1962.

Sporarbejder syd for Bovbjerg 1967.

Remiserne i Ferring ca 1974 og sandsynligvis fotografens bil i forgrunden.

Der læsses betonblokke på støbepladsen i Ferring ca 1974.

Ferring set mod syd den 15. maj 1977 med Bovbjerg fyr i baggrunden.

Ferring 1988 helt uden spor.

Der er stadig mange spor i landskabet på Vestkysten efter Vandbygningsvæsenets aktiviteter. Forrest ses spor efter tyskernes aktiviteter i 1940erne - sammenlign evt med billedet fra 1962. VBVs tracé ved Ferring er i dag gang- og cykelsti.

I den modsatte retning op mod Bovbjerg fyr ses højdeforskellen tydeligt. Det må havde lydt godt, når de små damplokomotiver skulle forcere denne stigning med en fuldt lastet stamme af fladvogne med betonblokke.

De fleste af VBVs bygninger i Ferring eksisterer stadig - nu (naturligvis) omdannet til Ferienwohnungen. Sammenlign evt med billedet fra 1974.

Det var det hele begyndte i slutningen af 1800-tallet med opførelsen af Høfte 1 ud for Ferring - Og den ligger her den dag i dag.

---

VBV Hanstholm

I Hanstholm byggede Vandbygningsvæsenet på Roshage molen i perioden 1904-11. Den skulle beskytte fiskerne ved landinger på den åbne strand. I 1919 påbegyndtes arbejdet med Hanstholm havn under ledelse af ingeniør Jørgen Fibiger fra entreprenørfirmaet Fibiger & Villefrance. Arbejdet gik for alvor først i gang i 1924, og i 1935 var vestmolen færdig. I 1940-60 varetog VBV igen byggeriet og fra 1960 var det Hanstholmkonsortiet (WT&K, Topsøe-Jensen & Schröder og E. Pihl & Søn), der byggede havnen færdig, så den kunne åbne i 1967. Den lange byggeperiode skyldtes manglende bevillinger fra staten.

Det første kystbyggeri, der blev udført ved Hanstholm var molen ved Roshage. På molen ses ingeniør Fibiger med sin hund.

Hanstholm havn 1938. Vestmolen er (så godt som) færdig. På molen ses dobbeltsmalspor 785 mm. I midten ses den store skinnebedding, som sænkekasserne til molebygningen blev rullet i vandet på.

Pedershåb lokomotiv ved havnebyggeriet i Hanstholm i midten af 1950´erne.

Spornettet i Hanstholm efter anden verdenskrig. Tegning: Bent Hansen.

Spornettet i Hanstholm 1956-60. Tegning: Bent Hansen.

---

VBV Hirtshals

Anlæg af havn 1919-29 ved entreprenører Fibiger & Willefrance. Vestmolen stod færdig i 1923 og østmolen i 1925. I begyndelsen af 1930´erne blev vestmolen og tilhørende bassin udvidet.

Forlængelse af læmolen i Hirtshals i 1899.

Anlæggelse af vestmolen i Hirtshals 1920-25.

Samme motiv som forrige billede set fra land.

Hirtshals havn vestmolen 1925.

Et billede fra Arkiv.dk uden nogen oplysninger.

De følgende 4 billeder viser Krauss 3342/1896 ved byggeriet af Hirtshals havn 1920-25.

---

VBV Hvide Sande

Åbning og lukning af den første kanal

Ringkøbing Fjord havde oprindelig forbindelse til Vesterhavet i den sydlige del af fjorden. Sandaflejringer flyttede løbende udløbet længere og længere sydpå og var i 1700-tallet nået til Nymindegab. I 1892 var udløbet flyttet yderligere 5-6 kilometer sydpå og det besluttedes, at grave en kanal ved Nymindegab for at lette fiskernes adgang til havet. Denne kanal sandede også til og det blev derfor besluttet at grave en helt ny 900 meter lang og 26 meter bred kanal tværs over Holmslands klit ved Hvide Sande.
Entreprenørerne Såbye & Lerche påbegyndte gravearbejdet i 1908 og i marts 1910 kunne kanalen åbne. Der gik ikke længe, før det gik op for myndighederne, at denne kanal muligvis ikke var nogen god idé. Tidevandet fjernede store mængder materialer og efter en uge var kanalen blevet 15 meter bredere. I oktober var kanalen 200 meter bred og en storm den 4-5. november trykkede store mængder havvand ind i Ringkøbing fjord gennem den pivåbne kanal. Ved Stauning måltes 2 meter over daglig vande og hele Sdr. Bork var oversvømmet.
Der var kun en ting at gøre, og det var at lukke kanalen igen. En arbejdshavn kaldet nordhavnen eller tyskerhavnen blev anlagt til modtagelse af materiel og materialer fra især Ringkøbing. Via havnen ankom bl.a. et lokomotiv, et antal tipvogne samt 4 kilometer skinner. Arbejdet gik i gang i sommeren 1912, hvor de første betonsække blev lagt på bunden af kanalen. Herpå blev placeret betonblokke og i efteråret 1913 var hullet lukket så meget, at der kun var en 35 meter bred åbning tilbage. Planen var at bevare denne åbning til fiskerne men efterårets storme rev over 10 meter af dæmningen væk.
Hele 1914 gik med at udbedre skader og sikre det arbejde, man havde udført. Samtidig diskuteredes det, om man skulle lukke kanalen helt og genåbne en kanal ved Nymindegab. I januar 1915 besluttes det at lukke kanalen helt og den 15. maj 1915 er hullet endelig lukket.

Nordhavnen i Hvide Sande også kaldet Tyskerhavnen, hvor store mængder af materiel og materialer blev losset. December 1912.

Damplokomotivet Krauss 3313/1896 i Hvide Sande 1912-15. Maskinen henter ral til støbning af blokke ved Nr. Lyngvig. På billedet afleverer toget rallen i støberiet. Hesten besørger den videre transport af blokkene til lukningen af Hvide Sande-kanalen. Ved molerne køres vognen med blokke på tværs op på en sporvogn eller traversvogn, som selv ruller ud til kranen på molen/høfden (BH).

På vej fra støbepladsen til dæmningen med et læs betonsække, der udlægges på bunden inden betonblokkene placeres. Vognens skruebremse er betjent.

Lukningen af Hvide Sande kanalen 1912-15. Vogne med betonblokke løber selv ud og heste henter dem ind igen.

Lukningen af Hvide Sande kanalen 1912-15. Betonblokken står på en traversvogn med bremse. Kranen er fra Hvilans Mekaniska Verkstad i Kristianstad.

Efter flere års kamp er kanalen endelig tæt på at være lukket. Det kostede 127.000,- kr at åbne kanalen og 2,7 millioner kroner at lukke den igen 5 år senere.

Anlæggelse af 2 sluser i Hvide Sande

Årene gik og først i 1924 blev "Lov om ordning af afløbsforholdene ved Ringkøbing Fjord m.m." vedtaget i Folketinget. Den omfattede bl.a. en skibsfartssluse og en reguleringssluse i Hvide Sande. Entreprisen for begge sluser gik til entreprenørerne Stürup & Prosch-Jensen og arbejdet gik straks i gang. 300 meter øst for betondæmningen gravedes et 150 x 75 meter hul i 10 meters dybde, hvori støbtes en 2 meter tyk betonbund som fundament for afvandingsslusen. Selve slusen opførtes af beton, klinker og granit med 14 gennemstrømningsporte. Syd for denne sluse opførtes en kammersluse på 34 x 8 meter til mindre skibe. Til sikring af udløbet opførtes to 150 meter lange moler/høfder ud i Vesterhavet af Styrup & Prosch-Jensen.
Da anlægget var færdigt, kunne Styrup & Prosch-Jensen gå i gang med at gennemgrave/bortsprænge den gamle betondæmning fra 1915 og den 30. august 1931 kunne de to nye sluser i Hvide Sande tages i brug for første gang.

De følgende billeder er optaget af Edvard Rasmussen, der i 35 år var ansat som lokomotivfører hos entreprenørerne Stürup & Prosch-Jensen, og dermed også var med til slusebyggeriet i Hvide Sande i 1926-31.

Materiale til støbning af både betonblokke og sluser kunne hentes direkte på stranden. På billedet harpes (sies) ral, grus og sand til de rigtige kornstørrelser inden videretransport i tipvogne til betonblandekanonen eller oplagring højere oppe i klitterne.

Udover tipvogne med stålkasser som ses på forrige billede, anvendtes også ældre tipvogne med trækasser og tophængslede sidelemme til transport af ral. Maskinen er Edvard Rasmussens Henschel 11146/1912

Til bygningen af de to 150 lange høfder, skulle der bruges over 3.000 betonblokke. På den flade strand bestod høfderne af en fast betonmur, på den yderste strand og ud i havet bestod høfderne af to pælerækker. Alle blokke blev støbt på støbepladsen og derpå læsset på fladvogne af en kran. Herefter blev vognene med blokke kørt ud til høfterne af Henschel 11146/1912.

Inden betonblokkene placeres, dækkes sandbunden med sække fyldt med beton. I midten af billedet ses betonblandemaskinen og betonsække klar til at blive kørt ud og smidt i havet. I baggrunden ses til højre resterne af den oprindelige spærring fra 1909 og til venstre afvandingsslusen.

Anlæggelse af pælehøfde i Hvide Sande. Først rammes to rækker pæle af pommersk fyr ned i sandet/havbunden. På pælene anlægges et kranspor som først rambukken og siden kranen kan køre på. Betonblokkene stables først mellem pælene og derefter på ydersiden af pælene. Til sidst væltes så mange blokke som muligt ud over kanten for at få siderne af høfden i ca 45 grader. Henschel 11146/1912 er netop ankommet fra støbepladsen med fladvogne læsset med betonblokke.

Udgravningen til den kommende afvandingssluse set mod nord. I midten af billedet ses sporet, hvorpå betonen køres ud. I baggrunden står 4 tipvogne klar til at blive fyldt med beton via slidsken fra betonblandemaskinen på kanten af udgravningen. Ved blandemaskinen står en række tipvogne, der netop er ankommet fra stranden med støbemateriale i form af grus og ral. Der blev anvendt over 10.000 kubikmeter beton til at støbe den 2 meter tykke bund til afvandingsslusen. Til højre og venstre ses to rambukke, der er i færd med at nedramme jernspunsvæggen til fløjmurerne. I forgrunden står sjakket, der med hver sin skovl graver materiale ud af skråningen og fylder det i tipvognene til venstre for bortkørsel.

Her ses det meste af afvandingsslusens bund med armeringsjern. Murerne er begyndt at opmure pillerne, der løbende fyldes med beton. Skorstenen på kanten af udgravningen er røgaftrækket fra den dampdrevne pumpe, der pumper indsivende vand væk fra udgravningen. Den sorte kant i baggrunden er jernspunsvæggen ud mod Ringkøbing fjord.

Afvandingsslusens bund og piller er færdige og ovenpå pillerne er manøvregangen ved at blive opført. Slusen har 14 gennemløb på hver 4 meters bredde og i hvert gennemløb er placeret et elektrisk drevet halvmåneformet stigbord. På taget af manøvregangen anlægges en asfalteret vej.

Anlæggelse af nye moler/høfter

I 1960´erne byggedes læmolen, der i dag hedder Hvide Sande Nordmole. Til det formål etablerede Vandbygningsvæsenet en støbeplads og anlagde ca 1 km 785 mm spor og en remise. Syd for kanalen var ligeledes ca 500 meter 785 mm spor samt en lille remise til PM 365.

Hvide Sande nord 1967. Sæsonen er endnu ikke begyndt og flyvesand ligger hen over sporene. Til venstre støbepladsen og remisen, og til højre blokvogne.

Hvide Sande nordmole i 1968. I midten 785 mm spor til tog og yderst kransporet.

Hvide Sande syd efter ombygningen. Vogne til transport af betonblokke holder ved oplagspladsen. Det løse kransporstykke, der lægges over hullet, ses til højre.

Hvide Sande nordmole ca 1976.

---

VBV Thorsminde

I 1800-tallet fremkom de første idéer til at tørlægge Nissum fjord for at skaffe mere landbrugsjord. Efter adskillige forsøg lykkedes det i 1870 at bygge en sluse ved Thorsminde, der kunne holde til Vesterhavets kræfter. Fjordens udløb vandrede stadig langsomt sydover på grund af tilsanding og i 1921 overtog Vandbygningsvæsenet ansvaret for kystsikringen ved Nissum fjord. I 1925 blev et nyt udløb gravet og i 1931 blev slusen renoveret med to afvandingsløb og en kammersluse til skibe. Samtidig etableredes to lange læmoler ud mod havet. I 1934 anlagdes den første fiskerihavn bag slusen og i 1967 kunne en ny stor fiskerihavn bag den sydlige tange men uden for slusen åbne.
I perioden 1941-49 blev der bygget et dige bag klitterne på begge tanger fra Fjaltring til Fjand, og en landevej blev anlagt øst for diget. Diget og tangerne skulle beskytte området omkring Nissum Fjord mod oversvømmelse. Entreprenør var C. Bechgård, der ca 1945 anlagde et 600 mm spor til brug for sin Frichs 304/1939.
Ved besøg i 1967 og 1968 fandtes ca 400 meter 785 mm spor, en støbeplads, en betonblander samt en remise med to Pedershåb lokomotiver.

Thorsminde sluse, østre side 1896.

Bøvling klit 1941-49. En ny dæmning blev bygget på tangen til yderligere sikring mod oversvømmelser.

En ny kammersluse bygges i Thorsminde omkring 1950.

---

VBV Thyborøn

En 10 km lang 600 mm smalsporsbane blev i 1926 anlagt på Harboøre tange fra Thyborøn til Langerhuse. Den blev i 1931 ombygget til 785 mm. I selve Thyborøn opførtes adskillige værkstedsbygninger, lokomotivremiser og en stor støbeplads. Der blev også anlagt et spor til Thyborøn havn, hvor store mængder materialer til kystsikring blev losset. I 1951 blev banen forlænget til Nr. Vrist. Fra 1958 begyndte optagningen af sporet fra Nr. Vrist og i midten af 1970´erne blev driften på banen helt indstillet.

Oversigtskort over baner på Harboøre tange.

Nedsætning af den sidste blok i høfde 62, Harboøre tange 1895.

Forløberen for Thyborøn havn: Yderenden af Gregers Kirks bro. Stenfiskerskonnert Peter losser t.h. mens galease Elise t.v. venter på tømning i 1896.

Gregers Kirks Bro (Græjses Bro) ved Thyborøn, set fra yderste ende 1896. Længde ca. 1,5 km fra Thyborøn By, der anes i baggrunden.

Sunket bloklager på Harboøre tange mellem høfde 39 og 40 set sydfra 1903.

En ny blokvogn (model 1908) t.v. og en blokvogn af den tidligere udgave t.h.

Thyborøn havn 1920 med havnens administrationsbygning og is- og pakhus nr. 2 i baggrunden.

Sporplan Thyborøn 1955. De stiplede spor nederst til højre er Lemvigbanens normalspor.

Vandbygningsvæsenets område i Thyborøn 1955 set mod nord. Forrest betonstøbepladsen og i baggrunden værkstedsbygninger og remiser.

Thyborøn havn 1959. Nederst havnebassinet med fiskerkuttere. VBV´s 785 mm spor krydser Lemvigbanens normalspor og drejer op til VBV´s banegård. Lemvigbanens spor grener ud til Thyborøn havnestation.

1962: Oversigt over sporforløb på Harboøre tange.

Thyborøn 1962.

Sjakket og VBV D 1 holder pause ved transformatorstationen før næste tur på havnen. Thyborøn ca 1966.

Så er der pause igen - denne gang lidt længere inde på banegården. Thyborøn ca 1966.

Banegården med værkstedsbygninger i Thyborøn ca 1966 set mod vest. Hovedgaden ses i højre side.

Den gamle kran på Thyborøn havn ca 1966. Det sander til....

Thyborøn set mod øst ca 1967. Bygningen med det spidse tårn er transformatorstationen, der stadig eksisterer.

Thyborøn ca 1967.

Thyborøn ca 1967.

Støbepladsen i Thyborøn ca 1967 set mod nord.

Sidespor syd for Thyborøn ca 1967.

Thyborøn ca 1967. Huset med tårnet er Sneglehuset.

Thyborøn set mod øst ca 1968.

Den isolerede bane på trafikhavnen i Thyborøn kørte sand til fyld langs bolværket. På vejen krydsedes VLTJ´s spor til et BP olielager.

Thyborøn havn ca 1968. Skibet ved kranen losser spunsjern.

Den gamle kran på Thyborøn havn ca 1968. Sporet til højre er Lemvigbanens normalspor.

Thyborøn havn ca 1968.

Thyborøn havn ca 1968.

Thyborøn 1970 set mod vest.

Hensatte tipvogne i Thyborøn 1971.

VBV D 8 rangerer i sydenden af Thyborøn 1971.

1973: Oversigt over sporforløb i Thyborøn.

1973: Oversigt over sporforløb på Thyborøn havn.

En lang række hensatte tipvogne på banegården i Thyborøn i 1974.

Optagne skinner i Thyborøn 2004.

Thyborøn 2021 med den tosporede remise til venstre. Sammenlign med det første billede fra 1967.

Thyborøn 2021. Æ´ Motorrum med en udstilling af motorer.

Thyborøn 2021. En fin lille fotoudstilling om netop VBV.

---

VBV Trans

Ved Trans syd for Ferring havde Vandbygningsvæsenet fra 1962 til ca 1967 omkring 3 km 785 mm smalsporsbane ved Dybå mellem Trans og Fjaltring. Det rullende materiel kom fra Ferring.
1962: Oversigt over sporforløb i Trans.

1967: Høfde P med dæmningen over Dybåens udløb syd for Trans.

1967: Gennemskæring af klitter mellem høfde P og O syd for Trans.

Høfde J ud for Trans i 2024. De originale betonblokke ses tydeligt.

Læs historien om:
Beyer, Peacock & Co., Manchester, England

Arkivet for jernbaner
Danmarks Jernbanemuseum
Dansk Jernbane Klub
Dansk Jernbanehistorisk Arkiv
Danske veterantogsoperatører
Det fyenske sidespor
Erik Juul-Pedersen
Erik V. Pedersen
Eyolfs jernbanebilder
Hedelands Veteranbane
Industribaner i Danmark
Jernbanearkivalier
Jernbanekilder
Mortens Jernbanefotos
Mosebanen
Nordisk Jernbane-Klub
Nordjyllands jernbaner
Nordsjællands Veterantog
Ole Dinesens jernbanebilleder
Simontog.dk
Skovbo Jernbane-Arkiv
Slangerupbanen
Stücklers blog
Syd Fyenske Veteranjernbane
Thomas Boberg Nielsen
Tog-billeder.dk
Vestsjællands Veterantog
Veterantog Vest