Danmarks første lyntog blev sat i drift i maj 1935 i forbindelse med Lillebæltsbroens åbning og med ét slag blev rejsetiden København-Aalborg nedsat fra 10½ til 6½ timer.
Toget blev bygget af Scandia i Randers mens motorer og øvrig teknisk udrustning blev bygget af Frichs i Århus, hvor toget også blev samlet. Et komplet togsæt bestod af 2 motorvogne og en mellemvogn litreret MS-AA-MS med en samlet togvægt på 137,8 tons.
Hver motorvogn blev udstyret med 2 Frichs dieselmotorer på hver 250 hk, der forsynede banemotorerne på fællesbogien med strøm. Et trevognstog havde dermed 1.000 hk, og selvom maksimalhastigheden blev sat til 120 km/t, så opnåede man ved prøvekørsler væsenligt højere hastigheder. I maj 1935 satte et trevogntog Danmarksrekord mellem Vigerslev og Roskilde med 162 km/t. For at undgå en forøget bremselængde, og dermed flytning af en mængde forsignaler, blev toget udover trykluftbremse også forsynet med elektromagnetiske skinnebremser.
I den ene motorvogn var der restauration med 12 pladser og i den anden motorvogn var der indrettet rejsegodsrum. Et togsæt havde på 1. klasse 36 pladser og på 2. klasse 120 pladser.
Lyntogene blev fra starten stationeret på det nye lyntogsdepot Helgoland ved Svanemøllen station, der fortsat anvendes til DSB´s togsæt.
Hver lyntogsforbindelse fik sit eget navn: Kronjyden til Aalborg, Østjyden til Århus og Vestjyden til Esbjerg. Den 9. april 1940 blev Danmark besat, og dagen efter blev al kørsel med lyntog indstillet, og alle tog blev gemt væk på Helgoland Maskindepot. Det skulle vare indtil den 12. oktober 1945 før lyntogene igen kom i drift, og med maksimalhastigheden nedsat til 100 km/t grundet beskadigelser af spor og sikringsanlæg under krigen.
Den 30 september 1973 returnerede MS 401 og 402 fra Berlin med det sidste ordinære MS-fremførte plantog, hvorefter togsættet blev overført til Jernbanemuseet. De øvrige togsæt blev afbrændt på Centralværkstedet i København.
Læs mere på www.evp.dk.