Arkil Rail - ARKIL. Historien og det rullende materiel

Arkil Rail

Arkil Rail har specialiseret sig i opgaver inden for jernbaneområdet og har gennem årene udført en række store opgaver for Banedanmark.
Arkil Rail råder over eget sporkørende materiel og specialuddannet personale. Af arbejdsopgaver kan nævnes sporskifter, kørestrømsanlæg, sporfornyelse, stationer og perronen, ballastboringer samt udlejning af specialudstyr.
I 2012 deltog Arkil Rail i sporombygningen mellem Aalborg og Frederikshavn og på Nordvestbanen. Derudover var Arkil Rail med i en større sporentreprise med opstillingsspor i Fredericia.
I perioden 2013-15 var Arkil Rail entreprenør på 3 delstrækninger på Århus Letbane.
I starten af 2016 vandt Arkil Rail sammen med Strukton Rail en licitation vedrørende ombygning af 27 kilometer jernbane mellem Odense og Nyborg. I maj 2016 ophævede BaneDanmark denne kontrakt på grund af forsinkelser i arbejdet.
I 2017 deltog Arkil Rail i udskiftningen af spor og sveller på Ballerup station.
Arkil Rail er en del af Arkil Holding A/S med 1.900 ansatte og hovedkontor i Vojens.

- ARKIL lokomotiver
- ARKIL godsvogne

Læs mere om Arkil Rail her: Arkil Rail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak