I 1800-tallet var det svært at komme til Skagen - ja, til tider umuligt, på grund af sandflugt og en dårlig vedligeholdt grusvej. Der var heller ingen havn, og større godspartier blev i fladbundede pramme afleveret direkte på stranden.

For at dæmpe sandflugten blev der plantet store mængder marehalm, og selvom det hjalp en del, tog det stadig 6-7 timer med hestevogn at komme fra Frederikshavn til Skagen. Løsningen var naturligvis en jernbane, men man indså også straks, at den skulle bygges billigst muligt. I 1888 fik byrådet i Skagen ministeriets tilsagn om, at staten ville medvirke med op til 2/3 af anlægssummen ved anlæg af en let smalsporet jernbane fra Frederikshavn til Skagen. Det resterende beløb blev skaffet fra lokale byråd, amtsråd, sogneråd og private.

Loven om eneret på anlæg og drift af en 1.000 mm smalsporet bane mellem de to byer blev vedtaget i rigsdagen den 30. marts 1889, og allerede den 27. juni 1889 fik Skagen byråd koncession på banen. Bygningen af banen blev overdraget til entreprenørfirmaet Gluud, Werner og Winkel, og påbegyndtes den 26. juli 1889. Der var ikke de store udfordringer undervejs (bortset fra sand), og der blev bygget 6 mindre broer over åer samt 7 endnu mindre stenkister. Skinnerne vejede blot 12,4 kg/m, hvilket var de letteste skinner til persontransport i Danmark. Det rullende materiel bestod af 3 små damplokomotiver, 6 person- og postvogne samt 14 godsvogne.

Efter bare 10 måneders byggetid fandt indvielsen af Frederikshavn-Skagen Banen (FSB) sted den 24. juli 1890 med deltagelse af både kongen, kronprinsen og indenrigsministeren.

FSB udgik fra statsbanestationen i Frederikshavn, hvor stationens perron blev forlænget mod nord, så FSBs tog kunne holde på østsiden af denne. Sporet endte i en drejeskive og derudover var der omløbsspor, overleveringsspor for omlæsning mellem smalsporede og normalsporede godsvogne samt en enkeltsporet remise. Der blev indlagt en tredjeskinne i statsbanernes havnespor, så FSBs godsvogne kunne komme til og fra havnen. Fra stationen fulgtes de to baner i en kilometer mod nord indtil statsbanen drejede mod vest og FSB mod nordvest. Herefter fulgte Elling holdeplads, Rimmen station, Jerup station, Napstjert holdeplads, Aalbæk station, Bunken holdeplads, Hulsig station, Sandmilen trinbræt (fra 1916), Højen station frem til endestationen i Skagen. I Skagen blev der opført remise med 5 spor, godsekspedition, funktionærbygninger samt anlagt en havnebane (fra 1907). Stationsbygningen i Skagen blev stærkt ombygget i perioden 1913-22.

Det begrænsede indkøb af rullende materiel tydede på, at man ikke forventede særlig store trafikmængder, og i de første 15 år kørte der blot 2 daglige blandettog i hver retning på den lille bane. Trafikken steg dog langsomt men sikkert, og det blev nødvendigt at indkøbe flere lokomotiver og vogne. Blandt andet byggede smedemester C. C. Mørch i Frederikshavn i 1892 fire bænkevogne til banen.

Igennem mange år var der ønsker og diskussioner om, at anlægge en havn i Skagen, og endelig i 1903 blev en sådan vedtaget i Rigsdagen. FSB fik entreprisen på at køre sten til byggeriet fra stenlejet ved Strandby, og det medførte indkøb af endnu et lokomotiv og flere godsvogne. Frem til åbningen af Skagen havn i 1908 tjente banen rigtig mange penge på disse transporter. Havnens åbning betød, at Skagen by blomstrede, og FSB kørte nu tre daglige blandettog i hver retning.

Trafikken steg år for år, og den lille bane kunne snart ikke følge med længere. Det svage spor måtte løbende udskiftes, og fra 1917 begyndte ligeledes udskiftningen af sveller, der var ved at være rådnet op. Noget måtte gøres, og i den 3. store jernbanelov af 20. marts 1918 kunne man under punkt 41 læse følgende: "Ombygning af Jernbanen fra Frederikshavn til Skagen fra smalsporet til normalsporet Bane".

Læs om ombygningen og tiden derefter her: Skagensbanen.

- FSB damplokomotiver
- FSB person- og rejsegodsvogne
- FSB godsvogne