I 1890´erne fremsattes der flere forslag om anlæg af en jernbane i det banetomme rum Kolding-Bramminge-Grindsted-Vejle. Således var der i 1894 planer fremme om en jernbane fra Lunderskov til Vorbasse og i 1911 fremkom der plan om en bane Grindsted-Vorbasse-Bække-Gesten-Vejen. I den store jernbanelov af 27. maj 1908 konkretiseredes disse planer til en jernbane Troldhede-Sønder Omme-Grindsted-Bramdrup-Kolding med en sidebane til Vejen.

Den 11. juni 1913 forelå eneretsbevillingen. På dette tidspunkt var udstikningen af banen i terrænet allerede påbegyndt (i april 1913). Civilingeniør Møller-Holst fra København blev ansat som anlægsingeniør og arkitekt Robert Schmidt fra Kolding blev hyret til at tegne stationsbygningerne. Banens første driftsbestyrer blev cand. polyt. P. H. Tarp, der også var driftsbestyrer på Kolding Sydbaner. Det vedtoges at købe 4 stk 40 tons lokomotiver fra Wintherthur i Schweiz og der indkøbtes endvidere to mindre brugte lokomotiver fra Vandelbanen. Hen på sommeren 1917 var banen ved at være færdig og midlertidig godstrafik blev påbegyndt i juni måned over delstrækningen Kolding-Grindsted. Banens officielle indvielse fandt sted den 24. august 1917 - den følgende dag åbnede banen for driften med beskedne to tog dagligt i hver retning.

Troldhedebanen havde hovedkontor, remiser og værksteder i Kolding samt remiser i Troldhede og Grindsted. Banen fik stor betydning som kulturbane for de egne den gennemløb - og under den anden verdenskrig transporterede banen meget store mængder indenlandsk brændsel, der forsendtes fra Troldhede, Sdr. Felding, Stakroge, Sdr. Omme, Heinsvig, Vorbasse og Bække stationer til Kolding for videre transport med DSB.

Til trods for at banen var velholdt og relativ billigt drevet, forværredes dens driftsresultater efter den anden verdenskrig - hovedsageligt på grund af faldende trafiktal. Den lille sidebane Vejen-Gesten blev derfor nedlagt den 1. april 1951 og Triangelmotorvognen, der havde trafikeret denne strækning erstattedes af en rutebil. Og med udgangen af marts måned 1968 blev TKVJ´s hovedlinie fra Kolding til Troldhede nedlagt.

Stationer og trinbrætter: Kolding (DSB), Kolding Skov trinbræt, Bramdrupdam trinbræt, Dybvadbro station, Ferup station, Korsvang station, Jordrup station, Hundsholt trinbræt, Verst station, Øster Gesten trinbræt, Gesten station, Staushede trinbræt, Bække station, Klebæk trinbræt, Fitting station, Højmose trinbræt, Vorbasse station, Gilbjerg trinbræt, Lyngsminde trinbræt, Heinsvig station, Fugdal trinbræt, Grindsted (DSB), Simmelbæk trinbræt, Hjortlund Trinbræt, Birkebæk Trinbræt, Sdr, Omme station, Skersig Trinbræt, Stakroge station, Sandet station, Kærhede Trinbræt, Sdr. Felding station, Overby Trinbræt, Troldhede (DSB). Gamst station og Vejen (DSB).

TKVJ lejede i 1926 10 åbne godsvogne til transport af kul fra Polen og indregistrerede dem hos DSB som litra ZØ 501041-501050.

- TKVJ damplokomotiver
- TKVJ motorlokomotiver
- TKVJ person- og rejsegodsvogne
- TKVJ godsvogne

Læs mere om Troldhede-Kolding-Vejen Jernbane her:
Wikipedia
EVP om TKVJ
Danske jernbaner
Signalposten 1988/1
Signalposten 1988/2
Signalposten 1988/3
Signalposten 1988/4