De 6 private baner på Sydfyn åbnede i perioden 1876-1916:
Odense-Svendborg (SFJ): 1876
Ringe-Fåborg Banen (RFB): 1882
Svendborg-Nyborg Banen (SNB): 1897
Ringe-Nyborg Banen (RNB): 1897
Odense-Nørre Broby-Fåborg Jernbane (ONFJ): 1906
Svendborg-Fåborg Banen (SFB): 1916

Da Odense-Svendborg banen (SFJ) åbnede i 1876, oplevede man i Nyborg, at man mistede dele af sit opland mod sydvest, hvor indbyggerne nu søgte mod Ringe og derfra med tog til Odense og Svendborg. En bane fra Fåborg til Ringe blev vedtaget i 1879, og de første planer om at forlænge denne bane fra Ringe til Nyborg dukkede op. Ringe-Fåborg banen blev anlagt som statsbane, men straks forpagtet ud til SFJ og det var håbet, at en Ringe-Nyborg bane kunne anlægges og drives på samme måde. Der gik adskillige år med at diskutere finansiering, forpagtningsafgift, linjeføring osv., og det var først den 8. maj 1894, at landstinget kunne vedtage, at anlægge en statsbane mellem Ringe og Nyborg. Samtidig blev en forpagtningsaftale med SFJ vedtaget for foreløbig 25 år.
Bygningen af banen blev overdraget til SFJ, der således stod for al jordarbejde, brobygning, skinnelægning osv. Hos ingeniør Hoffmann lånte man et entreprenørlokomotiv (Güstrow 153/1895), som til gengæld lånte et normalsporet lokomotiv af SFJ. Stationsbygningerne blev tegnet af DSB´s arkitekt Th. Arboe og opført af lokale byggefirmaer.
Åbningen af Ringe-Nyborg banen (RNB) var fastsat til den 1. maj 1897 men bl.a. en besværlig bro over Ladegårdsåen ved Nyborg forsinkede åbningen, der derfor først kunne finde sted den 1. september 1897. Det mest bitre ved forsinkelsen var nok, at man var blevet slået med 3 måneder af konkurrenten, idet Svendborg-Nyborg banen åbnede den 1. juni 1897.

Ringe station blev fuldstændig ombygget ved bygningen af Ringe-Nyborg banen. Der blev bygget 2 mellemperroner med perrontag, og en perrontunnel forbandt perronerne med hovedbygningen. Fra Ringe løb RNB mod nord for derefter at svinge mod øst frem til Ryslinge station. Herefter fulgte Fjellerup station, Ellested station, Ørbæk station, Refs Vindige station, Lamdrup station frem til DSB stationen i Nyborg, som stod for billetsalg, godsekspedition mv. Hovedperronen blev forlænget mod nord og RNB´s tog blev ekspederet i et blindspor på vestsiden af denne.
Den 1. september 1897 åbnede Ringe-Nyborg banen for drift med 5 tog dagligt i hver retning. Da SFJ stod for al drift til og fra Ringe, kunne man frit disponere, og enkelte tog fra Nyborg blev videreført til henholdsvis Fåborg og Svendborg. Man kunne faktisk komme hurtigere fra Nyborg til Svendborg, hvis man tog via Ringe frem for den direkte vej med Svendborg-Nyborg Banen (SNB). Det skyldtes, at strækningshastigheden på SNB kun var 45 km/t, mens både RNB og SFJ måtte køre 75 km/t.
Både person- og godstrafik gik de første år over al forventning, selvom langt den meste trafik var transit. Der var ikke meget trafik på mellemstationerne. Ryslinge teglværk og Ryslinge højskole var undtagelserne. I 1900 blev RFB og RNB internt slået sammen til én bane, og efterfølgende blev al rullende materiel omlitreret til SFJ - og i øvrigt anvendt i flæng på alle Sydfynske baner.
RNB slap billigt gennem første verdenskrig, selvom kulpriserne eksploderede. Da den nye færgeforbindelse mellem Fåborg og Mommark (på det genforenede Als) åbnede i 1922, indsattes iltog mellem Fåborg og Nyborg, og banen var nu en del af landsdelstrafikken København-Sønderborg. I 1926 udvidedes driften til 8 daglige togpar, samtidig med at en ny konkurrent - bilen - gjorde sit indtog. Antallet af passagerer dalede, og der kom underskud på driften. Indsættelsen af en SFJ motorvogn på strækningen hjalp både på økonomien og passagertallet. Moderniseringsloven af 14. marts 1931 betød, at der blev råd til at indkøbe to dieselmotorvogne, der straks blev sat i drift på banen. Der blev også råd til automatiske blinklysanlæg ved mange overkørsler, hvorved den manuelle bombetjening kunne ophøre.

Op gennem 1930´erne overtog SFJ en lang række buslinier på Sydfyn, hvilket på RNB betød, at driften blev indskrænket til 5 togpar dagligt. I 1937 blev det nødvendigt at nedsætte strækningshastigheden til 45 km/t på grund af de nedslidte skinner fra 1897, og en sporombygning med nyere brugte DSB skinner blev påbegyndt i 1939. Anden Verdenskrig betød en kraftig fremgang i såvel person- som godstrafik, men allerede kort efter krigens afslutning overtog bilerne igen meget af trafikken. Det samlede underskud i SFJ steg og steg, og den 1. april overgik alle baner under Sydfynske Jernbaneselskab til DSB.
Driften på Ringe-Nyborg banen fortsatte nogenlunde uændret i nogle under DSB med samme materiel og samme personale. Man skulle helt frem til 1955, før der blev indsat nyere MP-motorvogne i alle persontog, men banen gav fortsat underskud. Dødsstødet til banen kom, da det blev besluttet at nedlægge Fåborg-Mommark færgeforbindelsen og flytte den til Bøjden-Fynshav. Sidste driftsdag for hele strækningen Nyborg-Ringe-Fåborg blev således den 26. maj 1962.

- RNB damplokomotiver
- RNB person- og rejsegodsvogne
- RNB godsvogne

Læs mere om Ringe-Nyborg Banen her:
Wikipedia
Danske jernbaner