Jernbaneloven af 1894 indeholdt en jernbane fra Præstø til et punkt på statsbanen mellem Lundby og Haslev. Det eneste fornuftige var at vælge Næstved, der var langt den største by på Sydbanen og sådan blev det. Arbejdet blev påbegyndt i foråret 1898 og den 20. marts 1900 fandt indvielsen af den 23 km lange Præstø-Næstved Banen (PNB) sted. Hovedkontor, remiser og værksteder var placeret i Præstø mens DSB stod for al stationstjeneste i Næstved. Fra starten havde banen fire daglige tog i hver retning.

Der opstod hurtigt planer om at forlænge banen sydpå og Jernbaneloven af 27. maj 1908 indeholdt en jernbane fra Præstø til Mern eventuelt videre til et punkt på Kalvehavebanen. Den 15. november 1913 blev denne bane på 9,5 km indviet, hvorefter Præstø-Næstvedbanen (PNB eller PNJ) ændrede navn til Næstved-Præstø-Mern Banen (NPMB) med en samlet længde af 32,5 km.

Præstøbanen havde fuld optagelse på Næstved station og togene blev ekspederet ved perron 4. I nordenden opførtes en remise med plads til et lokomotiv, drejeskive, kulgård og små værelser til evt overnatning. I 1923 byggedes en ny enkeltsporet remise med drejeskive i sydenden af stationen. Den første kilometer fulgte NPMB statsbanen mod syd og herefter drejede den mod øst frem til Rønnebæk trinbræt med sidespor. Herefter fulgte Næstelsø trinbræt med sidespor, Brandelev station, Bøgesø station, Askov Huse trinbræt med sidespor(åbnet 1924), Snesere station, Lille Røttinge trinbræt (åbnet 1929), Tappernøje station, Bredeshave roesidespor (fra 1932), Faksinge trinbræt med sidespor (åbnet 1919) frem til Præstø station, der blev anlagt på et opfyldt areal i Præstø fjord umiddelbart nord for byen. Her opførtes en temmelig stor stationsbygning med postkontor og bolig for både postmesteren, direktøren og stationsforstanderen. I vestenden af stationen lå værksteder, remiser og drejeskive. I 1909 anlagdes et 300 meter langt havnespor mod øst.
Banen til Mern udgik i samme ende af stationen (vest) som banen fra Næstved kom ind. Den drejede mod syd frem til Skibinge trinbræt med omløbsspor og sidespor. Herfra fortsatte banen til Allerslev station frem til endestationen i Mern. 600 meter før Mern station udgik sidesporet (fra 1913) til saftstationen, der var udstyret med 3 stikspor med plads til omkring 50 godsvogne. I 1952 overgik alle roetransporter til lastbil.

Persontrafikken på Præstøbanen var ikke imponerende men der var store godstransporter af især roer til Stege Sukkerfabriks saftstation i Mern. Af andre godstyper kan nævnes tegl, brændsel og landbrugsprodukter. Den anden verdenskrig betød en voldsom stigning i både passagerer og gods men da krigen sluttede, forsvandt både passagerer og gods over i bilerne igen. Selvom NPMB umiddelbart efter krigen overgik til skinnebusdrift, kunne banen i længden ikke klare sig i konkurrencen med bilerne og den 31. marts 1961 var sidste trafikdag på NPMB.

- NPMB damplokomotiver
- NPMB motorlokomotiver
- NPMB person- og rejsegodsvogne
- NPMB godsvogne

Læs mere om NPMB her:
Wikipedia
EVP om NPMB
Danske jernbaner
Signalposten 1964/6
Signalposten 1964/7
Signalposten 1965/1
Signalposten 1977/4