De første planer om jernbaneforbindelse til Mariager fremkom omkring 1905. Jernbaneloven af 27. maj 1908 indeholdt en jernbane fra et punkt på Randers-Hobro banen til Mariager eller en jernbane fra et punkt på Randers-Hobro banen over Mariager til et punkt på Randers-Hadsund Jernbane. Samme lov indeholdt en jernbane fra Viborg til Fårup. Statens tilskud var fastsat til 2/3 af det første og til halvdelen af det andet projekt. Mere skete der ikke i denne omgang.
Først i 1918 - ved lov af 20. marts - optoges to baner, en fra Viborg til Fårup og en anden fra Fårup til Mariager. Den 16. august 1919 blev der meddelt eneretsbevilling på Mariager-Fårup banen og den 22. december samme år eneretsbevilling på Viborg-Fårup banen.

De to baner indgik fra starten driftsfællesskab under det fælles navn Mariager-Fårup-Viborg Jernbane (MFVJ) og anlægget påbegyndtes i 1922. Indvielsen af den 58,4 km lange bane fandt sted den 28. juni 1927 og den daglige drift kunne påbegyndes den 1. juli 1927.
MFVJ havde hovedkontor fælles med Vestsallingbanen i Viborg mens toglederkontor, remise og værksted lå i Mariager. I Viborg havde banen to pladser til lokomotiver i en tilbygning til DSB´s ringremise.

Fra Viborg løb Mariager-Fårup-Viborg Jernbanen sønderud af stationen og fulgte altså DSB strækningerne til Herning og Langå. Syd for Viborg førtes MFVJ under først Herningbanen og derefter over Langåbanen. I Fårup indførtes MFVJ sydfra og op over DSB strækningen fra Randers. Tilslutningen til stationen var på dennes nordøstlige side. Fra Fårup fulgte MFVJ DSB strækningen mod Hobro i ca 2 km for så at dreje af i østlig retning, syd om Glenstrup sø og derefter mod nord til Mariager fjord og langs denne til Mariager station ved havnen.
Stationer og trinbrætter: Mariager, Lunddalen, Fjeldsted, True, Brødløs, Vester Tørslev, Frugtplantagen, Glenstrup, Handest, Fårup, Rejstrupgård, Sønderbæk, Villemosegård, Læsten, Højgård, Hammershøj, Kvorning, Mollerup, Hulbæk, Ørum, Velds, Fårdal, Viskum, Vejrumbro, Løvskalvejen, Haugård, Pramhuset, Tapdrup, Bruunshåb, Søgårde, Lyngvej, Viborg.

Den store trafikmængde fik man aldrig selvom banen fungerede som "havnebane" for Viborg og der blev i tidens løb transporteret store mængder kul, olie, tømmer osv. fra Mariager havn til Viborg. Men i længden varede disse transporter ikke, og da persontrafikken samtidig var faldende, mistede banen sin betydning. Ved køreplansskiftet den 29. maj 1965 indstilledes persontrafikken på Viborg-Fårup strækningen, og med udgangen af marts 1966 blev MFVJ nedlagt totalt.
Det betød dog ikke, at al trafik blev instillet og sporet optaget. På Mariager havn havde et asfaltfirma etableret et tankanlæg for bitumen, der med regelmæssige mellemrum kom med banevogne fra Tyskland. I True lå en skærvefabrik, der sendte deres produkter med banen. For at bevare sporforbindelsen til disse virksomheder, overtog Mariager kommune strækningen Mariager-Fårup som kommunal godsbane med udveksling af vognladningsgods udført af DSB fra Randers.
Samtidig arbejdede Dansk Jernbane-Klub´s nordjyske afdeling på start af veteranbanedrift på denne strækning, der gennemløber meget smukke landskaber. Efter at der i Folketinget den 21. februar 1969 blev vedtaget en lov om veteranjernbaner, fik Mariager kommune den 1. juli 1969 eneretsbevilling på veteranbanedrift Mariager-Fårup. Denne koncession er siden 1970 udnyttet af Mariager-Handest Veteranjernbane (MHVJ), der i sommertiden kører veterantog på strækningen Mariager-Handest.

- MFVJ damplokomotiver
- MFVJ motorlokomotiver
- MFVJ person- og rejsegodsvogne
- MFVJ godsvogne

Læs mere om Mariagerbanen her:
Wikipedia
Danske jernbaner
Signalposten 1975/1
Signalposten 1975/2