I midten af 1880´erne fremkom de første løse planer i Køge om en bane fra Køge til Ringsted med det formål, at knytte det store opland vest for Køge nærmere til byen. I Ringsted var interessen minimal og man ændrede derfor linieføringen til en endestation i Borup. Her var interessen af samme størrelse som i Ringsted, og man gjorde nu et tredie forsøg med en endestation i Kværkeby. Dette fik Ringsted by til at vågne da man frygtede, at Kværkeby kunne udvikle sig til en stor handelsby på bekostning af Ringsted. Man kunne dog ikke blive enige om linieføringen og for at gøre en lang historie kort, blev banen mellem Køge og Kværkeby optaget i Jernbaneloven af 1908. Linieføringen var fortsat til diskussion og i Ringsted var man bekymret for Kværkebybanen, så efter yderligere forhandlinger blev der den 1. april 1913 vedtaget en lovændring, der gjorde Ringsted til endestation.
Den samlede anlægssum udgjorde 1,6 millioner kroner, hvoraf staten betalte halvdelen mens resten blev hentet fra amter, kommuner og private. I vinteren 1913/14 blev banen udstukket og de første ekspropriationsforretninger blev gennemført. I august 1914 brød Første Verdenskrig ud, og selv om Danmark ikke var direkte involveret, blev det svært at skaffe materialer til bygning af banen. To damplokomotiver blev bestilt hos Nydqvist & Holm i Sverige og vognmateriellet hos Scandia i Randers.
I følge den oprindelige plan skulle banen åbne den 1. november 1916 men da denne dag oprandt, var banen slet ikke færdig. Månederne gik og først den 23. maj 1917 kunne man gennemføre den første prøvetur. I sommeren 1917 rasede verdenskrigen og prisen på kul var skyhøj. Da der ikke var udsigt til, at krigen ville ende foreløbig, besluttedes det at åbne den 33 km lange bane den 4. august 1917 med to daglige togpar.
KRB havde oprindelig fuld optagelse på statsbanestationen i Køge. I 1934 overtog KRB selv billetsalget og opførte en stationsbygning for enden af de to perronspor, og stationen blev nu kaldt Køge Vest. Fra Køge fulgte Københavnsvej trinbræt, Aasen trinbræt, Lellige Østermark trinbræt, Lellige station, Yderholm trinbræt, Lundsgaardesvej trinbræt, Bjæverskov station, Bjæverskov Mølle trinbræt, Gummersmark station, Østervang station, Nyvang trinbræt, Ørslev station, Ottestrup trinbræt, Farringløse (senere Farendløse) station, Fredsgaarde trinbræt, Sneslev station, Allikegaarde trinbræt, Haugbyrd trinbræt og Ringsted, hvor banen havde fuld optagelse på statsbanestationen.
Som nævnt kørtes to togpar dagligt; i 1919 udvidet til tre. Godstrafikken bestod hovedsaligt af sten, grus, sukkerroer, mælk og levende dyr. I 1920´erne fik banen konkurrence i form af private biler og busruter, og selvom kulpriserne var faldet til en trediedel, fik man alligevel underskud. Løsningen var motordrift, og i 1927 ankom banens første Triangel motorvogn, efterfulgt af endnu en i 1928. Økonomien blev dårligere og dårligere, og mange besparelser blev gennemført og gennem 1930´erne. I 1937 blev en tredie Triangelvogn indkøbt brugt fra DSB og dermed kunne man nu helt afskaffe den dyre dampdrift. Under Anden Verdenskrig blev to Triangelvogne udstyret med gasgenerator, og man kunne på den måde opretholde driften resten af krigen. Efter krigen blev en rutebil ombygget til jernbanedrift og den kørte dagligt to dobbeltture.
I 1948 bestilte en lang række privatbaner nye skinnebusser hos Scandia men KRB var ikke interesseret, og det samme gentog sig i 1952, hvor 2. serie skinnerbusser blev bestilt. Først i 1957 blev der indkøbt en brugt skinnebus til at erstatte den første Triangelvogn, der var slidt op. Underskuddet steg år for år i takt med at antallet af passagerer faldt. For at fortsætte driften var det nødvendigt med store investeringer til fornyelse af sporet (fra 1917) og materiellet, der var slidt op. På en ekstraordinær generalforsamling den 9. august 1962 blev det besluttet at nedlægge banen pr. 1. april 1963 og indføre rutebilkørsel i stedet. Remisen i Køge nedbrændte den 10. januar 1963 med tre af banens motorvogne, og for overhovedet at kunne opretholde driften i de sidste par måneder blev der lejet en Triangelvogn fra ØSJS. Søndag den 31. marts 1963 om aftenen ankom ØSJS M 1 til Køge med banens sidste tog, og dagen efter trådte Køge Ringsted Banen i likvidation.

- KRB damplokomotiver
- KRB motorlokomotiver
- KRB person- og rejsegodsvogne
- KRB godsvogne

Læs mere om Køge-Ringsted Banen her:
Wikipedia
EVP om KRB
Danske jernbaner