Hjælp til fin-stedfæstelse og fin-tidsfæstelse af foto
Det er tog Hg - Gb og biledet er taget fra Gl. Køgevej. Til højre anes F.L. Schmidt's sidespor og til venstre Grønttorvet. Billede fra senest midt i tresserne.
Sidesporet er, som jeg læser "Byens Baner", side 88, sandsynligvis ophørt med at være sidespor på fri bane, da Valby Gasværks kulbane blev nedlagt 10. januar 1961. På dette tidspunkt eller herefter er sporskiftet blevet fjernet og forbindelsen til Københavns Grønttorv skete ved, at den tidligere gasværksbane blev et "almindeligt sidespor" beliggende på Valby Gasværk station.
Hvis man studerer billedet nøje, ser det ud til, at der godt nok er et sporskifte/sidespor i det spor, som toget kører på. Men kigger man på arealet mellem toget og "kulbanen", ser man ikke noget spor i græsset. Dette kan skyldes, at vi er efter 10. januar 1961 og at sporforbindelsen allerede er blevet afbrudt og (delvist) optaget.
Læg i øvrigt mærke til, at der kan ses fire(?) banearbejdere(?) umiddelbart over S 735. Det kan se ud, som om de arbejder på/med sidesporet.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen
http://www.sidesporpaafribane.dk/home/vesterbros-stentagpapfabrik-m-fl-s-sidespor