Tegninger og billeder af Solo fabrikken i Sønderborg...OT
Er det korrekt, at "osten" til at skifte mellem de to spor, er en jernstang ?
Kære Steen.
Da havnepladsen også den gang havde en livlig vejgående trafik, var der ikke plads til "en ost". I stedet havde man på snedig vis anbragt håndtaget for betjening af sporskiftet under et dæksel, der i lukket tilstand "flugtede med vejbanen", så biler kunne passere over uhindret. Jeg mener at kunne huske, at sporskiftet var "én-tunget" (men ikke nødvendigvis ved den form for betjening), som skulle passeres med stor forsigtighed, og sporskiftets korrekte stilling blev iagttaget ved at sikre, at "tungen (tungerne) lå korrekt til sideskinnen". Der har været enkelte tilfælde af afsporinger på stedet, såkaldt "uopklarede" - det var den slags uheld altid , og så var det med at få vognene bakset på plads igen, for som nævnt i et andet svar i denne tråd:" Solofabrikken kan ikke vente".
Bedste hilsener
Ove af Erritsø