GÆT - Historisk til lands og til vands

af Georg Schmidt, 15/6 2013, 23:42 (4209 dage siden) @ shipmik
redigeret af Georg Schmidt, 16/6 2013, 00:13

Lidt truende skyer over Århus her med H P Prior i 1970 ved DFDS terminalen.
[image]
I forbindelse med indstillingen af DFDS-ruterne til Århus og Aalborg indsatte DSB allerede fra 27/9 1970 en ny natforbindelse Aalborg-København. Der var afgang fra Aalborg og København kl. 0.05 med ank. København 7.55 og Aalborg 7.50, togene kørte som særtog med numrene 6048 og 6091, senere fik togene numrene 4 og 91. Oprangeringen var MX ABv-Bgc-Bf og "hvis CIWLT kunne finde egnede vogne" også en sovevogn. Det med sovevognen blev aldrig til noget og var der behov en ekstra Bf. Har rejst med disse tog som var udmærkede, syd for Århus standsede de kun i Odense. Lyntoget Østjyden blev også straks videreført til Aalborg med ank kl. 2.13 og afgang 5.35. Der blev også en ekstra dagforbindelse fra Aalborg via Århus havn med hurtigruten. Fra sommer 71 blev også lyntogene Aros og Lillebælt/Storebælt videreført til Aalborg.
[image]
På den tid var der foruden DFDS skibene meget andet at se på i havnen i Århus.
[image]
Bag Christian Mærsk var man ved at laste et mindre skib, der var aktivitet i godsvognen på kajen. På Christian Mærsk ses de første spæde tegn på containertransport, noget som ØK på det tidspunkt vist allerede havde indført.
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak