Lyby billetsalgssted får offentligt sidespor - 15. juni 1888
Det fremgår ikke, hvornår Lyby blev forfremmet til station. Men det kan være sket den 2. maj 1922, hvor begrebet "holdeplads" faldt bort.
På sporplanen over Lyby fra 1951, som Henning har på rundremisen.dk, er Lyby stadig benævnt billetsalgssted, men det skal man måske ikke ligge for meget i ?
I togplan 9 b gyldig fra 7. oktober 1946 er Lyby anført som station uden indkørselssignaer (i tjenestekøreplanen betegnet med "sort timeglas"). Stationens form for sikringsanlæg oplyses at være "Centrallås" og det anføres, at stationen er "Ubetjent" hverdage kl. 0.00-7.15 og 21.10-24.00, søndage 0.00-7.15 og 22.50-24.00.
I Tjenestekøreplan II gyldig fra 3. oktober 1948 er Lyby opført som station og betegnet med "sort timeglas".
I togplan 8 gyldig fra 3. juni 1956 er Lyby anført som station uden indkørselssignaler. Stationens form for sikringsanlæg oplyses at være "Nøgleaflåsning (centrallås)" og det anføres, at stationen er "Ubetjent holdested" hverdage kl. 0.00-6.20 og 21.30-24.00, søndage 0.00-7.00 og 23.00-24.00.
I Tjenestekøreplan II gyldig fra 31. maj 1959 er Lyby opført som station og betegnet med "sort timeglas".
Så konklusionen må vel være, at stationen i 1951 sikringsteknisk var en station og at den publikumsekspeditionsmæssigt også var en station, idet det har været muligt at købe billetter og afsende og modtage såvel stykgods som vognladningsgods.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen