Lyby billetsalgssted får offentligt sidespor - 15. juni 1888
Kære Thomas
Det er jo en interessant oplysning og jeg har tilladt mig at sakse den til sidesporpaafribane.dk
I min gennemgang af ordresamlingen på Danmarks Jernbanemuseum er jeg kun nået til 1887. Så jeg har ikke noget på Lybys forfremmelse året efter.
Lyby blev jo senere en rigtig station. Jeg kiggede efter i Mogens Duus' bog "Med toget til Glyngøre og Nykøbing Mors".
Der er dog ikke enighed mellem Skive Folkeblad og Mogens Duus, der skriver: "...et sidespor blev etableret i begyndelsen af 1891 og var klar til ekspedition af vogne fra og med den 15. juli 1891."
1932: "Lyby Station er en Del af Dagen overdraget en kvindelig Stationspasser (Stationsmesterens Datter)"
1933: Stationen bliver entreprisestation.
30. maj 1965: Stationen degraderes til trinbræt.
Det fremgår ikke, hvornår Lyby blev forfremmet til station. Men det kan være sket den 2. maj 1922, hvor begrebet "holdeplads" faldt bort.
Bedste hilsner
Thomas