Britiske militærtog fra Flensborg/Padborg 1945-51

af ivar, 1/3 2025, 00:13 (32 dage siden) @ MadsMikkel80
redigeret af ivar, 1/3 2025, 01:00

Jeg tror, at der snarere skal tænkes i landbrugsprodukter end persontransport og materiel.

De engelske tropper havde brug for forsyninger af især mælk og æg og jeg ved, fra gamle folk på egnen, at der opformeredes bloktog i Padborg til de engelske styrker. Jeg ved også, at der var engelske - og amerikanske - veterinærer fast stationeret i Padborg.

Dansk landbrug kommer styrket ud af VK2 i den forstand, at vi har et intakt produktionsapparat og kan levere, resten af Europa kan dårligt brødføde sig selv, og England ligger 1-2 døgn længere væk fra Rhinen og omegn.

Jernbanetransporterne røg efterhånden over på - ganske mange - lastbiler, der kørte på særlige kørselstilladelser. Transporterne fortsatte ind i 70'erne, hvor man begynder at downsize Rhinarmeen.

Køretiderne passer vel meget godt med at sende en tom maskine til Padborg, spænde for, foretage bremseprøve og afsted.

Efter min bedste mening, skal din kontakt nok inddrage fødevarelogistikken.

Mvh
-ivar


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak