Ugens Triangel - tre-truckere (10 fotos)

af Niels Munch, 24/5 2013, 11:14 (4231 dage siden)

Go' formiddag,

Efter "forsøgsmotorvognen" OKMJ M 2 videreudviklede DfA tre-truck konceptet og leverede i 1932 i alt 13 stk. 2'Bo'2' motorvogne, som er udmærket beskrevet af SFvJ her: http://www.sfvj.dk/materiel/matsider/vltjm6.htm .

8 gik til de sy'fynske baner, 2 til OMB og 3 (med lidt afvigende vognkasser) til VLTJ. Scandia leverede vognkasser, Thrige den elektriske udrustning og B & W motorer, og det hele blev samlet hos Triangel.

Men nu til mine eksempler:

[image]
OMB M 3, Odense 1932 (affot. efter leverancefoto, arkiv: nm).

Denne vogn brændte i 1948, men midterboggien anvendtes til OMB MD 3, ex motorløse DSB CQMP 3500 (ex SFJ MD 10) i 1950. Jeg mødte vist aldrig OMB MD 3, men søstervognen:

[image]
OMB MD 4 på drejekiven i Odense, 24.06.1961 (nm).

DSBs udsalg af ex sydfynske motorvogne bragte flere vogne til det nordfynske:

[image]
OMB MD 5 med D 32 i Martofte, juli 1960 (nm).

[image]
OMB MD 5 med B 1 og E 4x i Odense, 29.06.1961 (nm).

[image]
OKMJ MD 12 Kerteminde, 28.06.1964 (nm).

Med sig har den OMB B 2, OMB C 11 og OKMJ C 8 (som svagt erkendes på den let degenererede film - jeg må vist sætte mit scanningstempo op ....).

[image]
OKMJ MD 13 i Oddense, juli 1959 (nm).

Bag på motorvognen OKMJ A 10, OMB pakvogn og et par C-vogne.

[image]
For mig ukendt MD med OMB C 19 i Odense, juli 1959 (nm).

Som nævnt fil VLTJs udgave en lidt anderledes vognkasse:

[image]
VLTJ M 5 - M 6 - M 4 i Lemvig, 27.07.1980 (nm).

[image]
VLTJ M 5 i Lemvig, 27.07.1980 (nm).

M 4 brændte, men M 5 og M 6 kom via Skælskør til SFvJ i Fåborg:

[image]
SFvJ - VLTJ M 6 i Fåborg 08-1994 (nm).

Supplerende fotos og kommentarer er som sædvanlig særdeles velkomne!


Bedste hilsener
Niels


Flere Triangel'er kan ses *her*.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak