Ugens Triangel - OKMJ C 8 ex M 2 (3 fotos)

af Niels Munch, 17/5 2013, 10:35 (4238 dage siden)
redigeret af Niels Munch, 17/5 2013, 11:15

God formiddag,

I f.m. snakken om Triangel-motorvogne ombygget til personvogne nævnte jeg kort: "at store tre-truck'ere uden maskintruck har været anvendt som personvogne."

Som regel var der tale om midlertidige foranstaltninger, liiige bortset fra denne:

[image]
OKMJ C 8, Odense 24.06.1961 (nm).

OKMJ C 8 blev i 1951 permanent ombygget til personvogn (med 79 pladser og toilet) fra motorvognen OKMJ M 2:

[image]
OKMJ M 2, DfA 1930 (affot. efter leveranvcefoto, arkiv nm).

Det var Triangel's allerførste tre-trucker (benævnt Model XXI). Midterboggien bar motor og gearkasse, hvorfra et kandansystem drev begge aksler på den ene endeboggie således, at akselanordningen var 2-2-B. Alle senere tre-truckere var jo dieselelektriske med "det hele" (motor, generator, banemotorer) monteret i midterboggien.

C 8 var næppe Kertemindebanens mest benyttede personvogn, men det er mit indtryk, at den anvendtes som forstærkning mellem Kerteminde og Odense. Jeg mødte den atter i Kerteminde, desværre i modlys, men alligevel:

[image]
OKMJ C 8 i Kerteminde, 28.06.1964 (nm).

..... stadig fra toiletsiden. Hvis I vil se den fra den anden side, så har EVP et glimrende foto ca. midt på sin fine hjemmeside: http://evp.dk/index.php?page=okmj---rullende-materiel . Bemærk Flettner-rotorerne på taget.

Vognen solgtes i 1966 til H.I. Hansen, der i nogle år anvendte den som frokoststue på ophugningspladsen. Det skulle ikke undre mig, om Thyge af Rønnede evt. har et foto derfra?


Bedste hilsener & go' pinse
Niels


Der er flere Triangel'er at finde *her*.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak