Billeder og billed-journaler (-lister) er to vidt forskellige ting, men det er da muligt, at begge dele nogle steder vogtes nidkært. Billed-journalerne har dog efter min mening i sig selv ingen synderlig værdi, hvis man ikke samtidig også har adgang til billederne. Hvis arkivhaverne ikke ønsker at agere offentligt billedbureau med deraf følgende arbejde med ekspedition af bestillinger, er det deres gode ret.

Det er jo netop det som nogle, formentlig ikke alle drømmer om. Dvs at agere billedbureau og så leve af billedbestillinger på grund af den enorme efterspørgsel på højtopløselige billeder med jernbaneindhold. Det kan jo også beskæftige nogle i deres pensionisttilværelse, men ekspeditionstiden bliver nok både lang og fejlfyldt. Ingen gider frimærkestørrelsebilleder med korrekt placeret poststempel, så de er annulleret korrekt. Det er trods alt nok de færreste der samler på digitale billedstempler. Kort sagt handler det for nogle enkeltpersoner hverken om tilgængelighed eller at opretholde at der overhovedet er nogle som i fremtiden vil interessere sig for futtog. Nej det er bedre at lade scanningerne ligge bag lås og slå, så de en dag forsvinder ud i æteren i et lammende cyber-angreb, fordi de ikke var distribueret mangfoldigt