DSB D 875 i Odense? OT, lidt om byggested for lokomotivet!

af Steffen Dresler, 17/9 2024, 15:51 (1 dag, 22 timer, 51 min. siden) @ Peter Roland Hansen

Perception er jo bl.a. hvordan man opfatter/ser en ting, her et billede! For nogen bemærker straks, at billedet er fotograferet i Århus og andre – muligvis Morten F. – konstaterer, at det er en ”Baldwin” i USA bygget maskine. Og hvordan nu det?

Hvis man ser på tenderen, er nittehovederne på tenderen ikke planslebne, hvilket jo normalt blev gennemført på alle andre af DSB mere moderne damplokomotiver. Men i ”Baldwin” egen byggevejledning står ganske tydeligt, at det skal de ikke. Yderligere er ”fabrikspladen”, som for bl.a. litra J, A, G, F, K, C og D, ikke støbt ind i hjulskærmene og fabriksnummer hugget ind på en dertil planslebet flade. Baldwin maskinerne havde en ”rigtig” lille – her rund - fabriksplade, men påskruet ”røgkammer støtten” og ikke som ellers, påskruet cylinderbeklædningen. Hvis man ser tydeligt efter, kan den runde plade lige skimtes mellem de to vandrette rørforbindelser næsten helt fremme ved Trykluft pumpen.

Og nej, købet var ikke et resultat af de dansk vestindiske øer, men fordi USA kunne levere materiel, hvad de normale leverandører i Tyskland ikke kunne p.g.a. følgerne af 1. verdenskrig. Og midlerne herfor, var afsat før salget af øerne og ikke nævnt overhovedet i salgs-/købs aftalen USA og Danmark imellem.

Så et billede viser andet end det lige der spørges om engang imellem. Og derfor er det lille udtryk med "at et billede viser ofte mere end ord" også her korrekt. Gå på jagt i viste billeder og man finder ofte overraskelser.

Herunder fabriksplade fra et Baldwin lokomotiv, ej litra D.
[image]

Steff


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak