Lokomotiv ved Tirpitz, Blåvand??????

af Steffen Dresler, 11/6 2024, 16:38 (167 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Nu kan man jo aldrig være sikker, men jeg tror IKKE at det første billede har med TIRPITZ at gøre.

Det er fra en grusgrav, hvoraf der var flere i omegnen af Oksbøl, bl.a. Blaksmark Mergelselskab og Børsmose Mergelselskab, der kom fra Bavnhøj trinbræt på VNJ med mergel fra Rindum.

Om 1. billede skulle være fra en af de nævnte ved jeg ikke, men sikkert er det, at det viste lokomotiv er normalsporet og har en ”togførervogn” med, hvilket en ”grusmaskine” nok ikke havde. Sådan rent umiddelbart kunne det ligne en tidligere DSB-JF litra M, hvor nr. 82 blev solgt fra til Petri & Haugsted, der jo opererede i det Vestjyske fra 1913 og frem.

På et vist tidspunkt under krigen byggedes en 900 mm bane kaldet Markskelbanen, der udgik fra en grusgrav sydvest for Oksbøl, hvor Hesselmed grusgrav tidligere lå, helt til Tirpitz stillingerne, Oksby og videre helt ud til Bøffelstillingen ved Vandflodvej. Det viste 2. lokomotiv er herfra og kom fra ”Bad Doberan” banen i Nordtyskland. 900 mm banen blev senere afløst af normalspor, da man kom så langt, at skulle planlægge for transport af bl.a. kanonrør og tilhørende rekylmekanismer til Tirpitzstillingen med dets 2 kanontårne med hver 2 kanoner. Banen blev nødt til at være normalsporet, da kanonerne skulle med banen og dette kunne en smalsporet bane overhovedet ikke bære.

Det 3. billede viser 900 mm tipvogn tilhørende entreprenøren Wilhelm Rathjens og fotograferet i Oksbøl eller Oksby.

Den lille traktor har jeg ingen bemærkninger til, ingen kendskab til dette industrimateriel.

Steff


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak