Nagbøl
Hej.
Desværre kan jeg ikke åbne nogen af Niels' to links. Jeg vil lige bemærke, IBK også har nogle lokomotiver, der har bygget afløbstunneller i København, men de var entreprenørejede, og her kunne Københavns Kommune ikke blande sig i sporvidden, men det er nok næppe dem Niels hentyder til?
Jeg holder stadig på Svend Guldvang og hans målte 600 mm hos vanforsyningen. Imidlertid var der to spillere på banen, og de behøvede ikke nødvendigvis at samarbejde. Det var kontoret for vandforsyning og afløbskontoret. Jeg mener dog at have set materiel fra vandforsyningskontoret på arbejde på en bane for afløbskontoret. Billederne var amatørbilleder, og jeg kan ikke bestemme lokomotiverne ud fra billederne, og de er ikke blevet bedre i den fotokopi, jeg har arbejdet med.
Måske forholder sagen sig således, at Nagbøl havde produceret en række lokomotiver i to fods sporvidde til eksport, men et blev ikke aftaget, og så købte vandafledningskontoret i København lokomotivet ud fra den betragtning, at 1 centimeters større sporvidde ikke gjorde nogen forskel. Ikke så længe lokomotivets sporvidde var større end banens. Bare kørefladerne var brede nok. Selv tvangsskinner i et skifte ville tillade en centimeter større sporvidde?
Fra nogle andre foto, som sagt i dårlig kvalitet og gengivet som fotokopi ses nogle ubestemmelige lokomotiver ved et afløbsarbejde i Vallensbæk Mose nogle år senere end banen i Det grønne Bælte. Selv om jeg ikke kan afgøre det, ses vor Nagbøl måske også der? I øvrigt mellem andre ubestemte lokomotiver. Muligvis ses et af de lokomotiver, der i dage er i IBKs besiddelse også der?
Ved de to afdelinger for vand i København, var der åbenbart flere lokomotiver end de to, ser i dag er bevaret.
I øvrigt leveredes omtalte Jenbacher til Hoffmann & Sønner som 785 mm, men den har tilsyneladende også kørt på 700 mm og 755 mm spor. Og nu er den igen 700 mm, som er IBKs sporvidde, men når den var let omsporbar, så kunne den vel også have haft andre sporvidder også?
IBKs andet lokomotiv var bygget af Hoffmann & Sønner også i 785 mm sporvidde, men hvilken sporvidde, den havde senere ved Københavns Vandforsyning, er ikke oplyst.
For at gøre en lang historie kort, så har spørgeren fået svar: 610 mm. Jeg tror dog stadig, at Nagbøllen anvendtes på en 600 mm bane sammen med 600 mm materiel og muligvis selv var i 600 mm sporvidde.
Mvh. BH.