Godstransport ved NFJ
Stykgods kan bestå af alt mellem himmel og jord. Det kan være emballeret i kasser, sække, tønder m.v. eller være uemballeret f.eks. hvis det er landbrugsredskaber (plove, harver m.v.),maskingods, traktor- eller bildæk, tagpapruller, tagrender, planker og lignende. Jeg tror ikke, at NFJ i den henseende adskilte sig fra andre baner. Stykgodset blev udbragt til modtagerne af lastbiler, som banen selv ejede.
med venlig hilsen
Lars Viinholt-Nielsen
Jeg tilbragte min barndom med at rende rundt efter min Far som kørte gods ud for DSB i Struer-Hjerm-Uglev-Hvidbjerg-Ydby og Hurup så det kan jeg skrive under på. Nede på godsekspeditionen ("Godset" i daglig tale) kunne man opleve ALT lige fra glasballoner med syre til traktorførerhuse (hvor var de sjove at lege i for en dreng på min alder ). Det meste var selvfølgelig emballeret i papkasser men noget kom også bare på en palle. Det var stort set alt, undtagen letfordærvelige fødevarer. De fleste købmænd fik deres varer den vej så det var kaffe-spiritus-vaskepulver osv.
Der var godsekspeditioner i alle nævnte byer men tog godset blev læsset i Struer. Nogle af de ankomne pakker kørte Far direkte ud med andre blev leveret til stationen i den nærmeste by hvor de så kunne afhentes. Der hentede vi også pakker som skulle sendes og som vi tog med til Struer.
De store ladninger kunne være Sko, der var en skofabrik i Hurup de kunne tit fylde en hel anhænger, eller madrasser fra HUMA (HUrup MAdrasfabrik). Vi havde også af og til udstyr med til Teglværkerne i Helligsø og Ydby.
Ak ja, det var dengang.