Hello i Forum,

Vi har tidligere i vore industribanenørderier konstateret, at Jonals Co. (fotografisk kollektiv) var aktive i det jyske i 1930'erne, bl.a. ved Cementfabrikken DANIA ved Mariager Fjord.

Andre Jonals-billeder dukkede op i Det Kongelige Biblioteks billedsamling, bl.a. dette, som også er uden hverken tids- eller stedsangivelse:

KB Billedsamling - ID: JonalsA0460.tif.

At vi ser et teglværk i et kuperet område, er uomtvisteligt. Og det karakteristiske etagehus t.h. for teglværksskorstenen, nede ved vandet kunne (sammen med Google Lens) føre os til løsningen. Det er nemlig Hobros i tidens løb omdebatterede ”Klochhus”, et funkisbyggeri fra 1936, opkaldt efter tømrermester Kloch, der opførte det på adressen Jernbanegade 15.

Vandet bagved er Hobro Vesterfjord, og endnu et foto findes af teglværket:

KB Billedsamling - ID: JonalsA0459.tif.

Teglværket med bl.a. tipvognsspor og tunnel er Hostrup Teglværk, der er beliggende på østsiden af Hostrupvej (Aalborgvej) i Hobro, se *KRAK*.

Østjyllands kuperede terræner med fjordene skyldes istiden, og de rige aflejringer af moræneler blev grundlag for etableringen af talrige teglværker, således også i/ved Hobro (se evt. GEUS "Kvartæret omkring Hobro"), hvorfra karakteristiske firmastempler på teglprodukterne umiddelbart identificerer Vindø Teglværk (anlagt ca. 1850), Hodals Mølle Teglværk (fra 1860'erne) hhv. Hostrup Teglværk, hvoraf førstnævnte stadig eksisterer.

Men tilbage til Hostrup Teglværk. I 1800- og i begyndelsen af 1900-tallet var behovet for mursten stort nok til at holde liv i ca. 300 teglværker i hele landet, og i 1904 stiftede Gammelgaard Carlsen ”Hostrup Teglværk” ved siden af ”Hostrup Huse Teglværk”, drevet af Søren Buus siden 1887. Her blev teglstenene brændt i en højovn, bl.a. til den mere moderne og langt mere effektive ringovn, som murermester Poulsen, Århus opførte for Gammelgaard Carlsen – og som eksisterede lige til det sidste.

I tilknytning til teglværket indrettedes et mørtelværk.

Hostrup Teglværk i 1950'erne (Hobro Museumsforening).

Den store bygning i midten, der rummer ringovnen, er flankeret af tørrelader. Når man var nået gennem jord- og gruslag af varierende tykkelse, kunne leret graves og føres til værket i tipvogne. Der anes en dampgravemaskine på fotos, men der kendes ikke til motoriseret trækkraft på værket. Højdeforskellene i området kunne imidlertid motivere anlæg af en spilbane (fotos):

KB Billedsamling - ID: JonalsA0454.tif.

KB Billedsamling - ID: JonalsA0455.tif.

Da billederne som nævnt er uden tids- eller stedsangivelse, antager jeg, at spilbanen er på Hostrup Teglværk, når nu Jonals var dér. Dybt nede i billede A0455 anes endnu et spor - og en tunnel? Et veritabelt kaninbjerg?

Fortsættes i 2. del .....