Sønderjyske Billeder - O 318 (med ??)
Blandt mange interessante billeder dukkede dette op:
Sønderjyske Billeder - Lokomotiv DSB O 318 kørt af sporet. Kran er ved at løfte det op på sporet. Ukendt sted. Fotograf: Ukendt. Datering: u.år. Filnavn: 193-141.tif .
Kranen har jeg identificeret som Kørekran nr. 4 fra 1937. Lokomotivet fik forhøjet kulkasse senest 1937; det har stadig vacuumbremse og lille dome, så billedet er formentlig tidligere end 1945. Den hvide ring på bagerste venstre puffer indikerer krigstid.
Jeg har ikke kunnet finde billedet i den litteratur, der står på min reol.
Kan andre evt. komme tid/sted/årsag nærmere?
Bedste hilsener
Niels