Tak for beretningerne, Thomas & Niels-Erik.

Tjenstlige overnatninger er måske ikke et emne, som ret mange spekulerer over, men selvfølgelig ender dagens sidste tog ikke altid i personalets hjemby. Jeg forestiller mig, at det stadig må være nødvendigt med tjenstlige overnatninger hos DSB, selvom antallet nok er gået ned.

Tråden gav mig en association - jeg kom tanke om, at jeg også engang havde overnattet i en overnatningsbygning.

I august 1992 var jeg et smut i Sachsen for at se på smalspor. Det var en ultra-lav-budget-tur, og i Radebeul ved Dresden snakkede jeg med en flink jernbanemand, som gav mig lov til at bo på det stedlige ”Wohnheim der Deutsche Reichbahn”.

Bygningen var beregnet til tjenstlige overnatninger, men jeg fik et udmærket to-sengs værelse til 20 DM for en nat. Der hang en boghylde over min seng, blandt andet med flere bind i serien om den blonde pige ”Goldköpfchen”. Mellem 1928 og ´43 skrev forfatterinden Magda Trott tretten bøger om hendes opvækst og voksenliv - og målgruppen var unge piger. Jeg smilede lidt ved tanken om, at trætte jernbanefolk efter en anstrengende tjeneste kunne gå til ro i selskab med ”Goldköpfchen”...

Inden jeg gjorde det samme, havde jeg kørt en tur på Radebeul-Radeburg-banen og besøgt selve Dresden, hvor jeg tog en tur op og ned med den stedlige ”Bergbahn” (funicular).

Billedet her stammer ikke fra '92, men fra en senere Interrailtur. Toget fra Radebeul er ankommet til Moritzburg den 28. juli. 2009.

Bedste hilsner