Du prikker til min hukommelse, og der er perifert indhold, jeg kan genkende, selv om jeg er fra Sjælland.

Mit første besøg i en DSB-overnatningsbygning var i 1971, hvor jeg var ansat som kontorassistent af anden grad på prøve på billetkontoret i Roskilde.

Dengang kom der tog til Roskilde, der ”overnattede” til næste morgen. Der var ikke stationeret togpersonale på stationen. Til deres brug fandtes en opholdsbygning langs Ny Østergade. I dag er der parkeringsplads. Behovet kender jeg ikke, men jeg havde nogle gange behov for overnatning, når jeg skulle åbne billetkontoret næste morgen, da jeg ikke boede i byen, altså var opholdet ikke tjenesteligt betinget. Der var der ingen problemer i, for jeg var på god fod med rangermestrene, der administrerede opholdsbygningen, der bar navnet ”Kommoden”! Jeg fik udleveret det nødvendige sengelinned og gik til køjs. Bygningens indre var tiltalende.

Da jeg få år efter, som led i min uddannelse til S-assistent, det hed det dengang, var i Esbjerg i en periode, kunne jeg, ved at henvende mig til listevagten på stationen, få lov til at låne et værelse i opholdsbygningen efter mit behov.

Andre gange har overnatningsfaciliteterne været noget mere spartanske. Det var lige efter, at S-toget til Vallensbæk var taget i brug, hvor trafikekspedienten på Svanemøllen station skulle passe en af de nye stationer på ”Lakridsbanen”, som strækningen blev kaldt. Jeg skulle afløse i hans tur en månedstid, og han mødte ofte til det første morgentog. Det betød, at jeg måtte overnatte på stationen, og det skete på en briks i et kælderrum, hvor der i den grad lugtede af løbesod fra skorstenen. Det blev dog opvejet af, at ekstraarbejderen, den medarbejder, der også mødte tidligt blandt andet for at feje perroner og sørge for orden på stationen, altid havde et friskbrakt franskbrød under armen. Det og min friskbryggede kaffe hyggede vi os over ….. - At møde på en morgentur på Svanemøllen Station var en svir, der var rigtig mange billetkøbere. Man kedede sig slet ikke. Det var mest bybanebilletter eller fællesbilletter, jeg solgte.

Jeg ved ikke, hvor mange stationer jeg har overnattet på for at møde inden første tog, og det ved at jeg havde min drømmeseng og sovepose i den ene hånd og en stor taske med de nødvendige fornødenheder i den anden hånd, heriblandt en radio. Jeg nåede mange stationer i Københavnsområdet, og flere stationer i Roskildeområdet. Jeg gjorde det, fordi jeg var ung, uforpligtet, og fordi der var penge i at være udstationeret.

Jo, minderne har man da lov at ha’ ….. - Jeg har nydt og nyder stadig mit arbejdsliv.