Da cirkus kom til byen.....med TOGET!

af ChrBrun ⌂, Helsingør, 6/12 2023, 14:29 (357 dage siden) @ Niels Munch

..... og så må vi jo ikke glemme "Tuffi":

[image]
(Udateret postkort, fotomontage).

Tuffi var en asiatisk hun-elefant, der blev berømt i Vesttyskland i løbet af 1950, da hun ved et uheld faldt fra Wuppertal Schwebebahn ned i floden Wupper. Den 21. juli 1950 lod cirkusdirektøren Franz Althoff Tuffi, dengang fire år gammel, rejse i den ophængte monorail i Wuppertal som et reklamestunt. Men Tuffi stod på dramatisk vis af i utide - og blev bjerget uskadt op fra floden.

Se f.eks.: https://www.spiegel.de/geschichte/wuppertal-zirkus-elefant-tuffi-in-der-schwebebahn-a-1... .

[image]

Tuffi's spektakulære rejse med kollektiv trafik er sågar foreviget i en børnebog.

M.v.h.
Niels

Billledet af "Tuffi", der sprang ud af en Schwebebahn-vogn er konstrueret efterfølgende til et postkort, der blev ikke ikke taget et rigtigt billede af selve begivenheden. I øvrigt kom Tuffi ikke noget til ved faldet ned i Wupper Floden, hvilket er forbavsende, da vandstanden i floden ikke er særlig dyb.
Men vedrørende elefanttransporter i tog, så benyttede Cirkus Benneweis sig længe af dette et stykke op i 60'erne. Jeg kan huske at når de stillede cirkusteltet op i Sorgenfri, så gik elefanterne i en lang række (snabel til hale) fra Lyngby Station. Og Dronningmølle Station havde en speciel læsserampe, der passede til elefanter.

--
Christian Brun


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak