Mogenstrup sidespor og stengrav

af Peter Andersen, Hedehusene, 9/11 2023, 14:18 (387 dage siden) @ Niels Munch

Hej.
Ved en forespørgsel jeg sendte til H+H industri omkring 1976, fik jeg som svar, at man selv havde bygget lokomotiverne i hhv. Hedehusene (Nymølle) og Mogenstrup.
Det har så senere vist sig ikke helt at passe på alle efter billederne at dømme.
Eftersom firmaet Henriksen & Kähler/Korsør Stenforretning, som det oprindeligt hed, i tidens løb også har haft stenværker med sporbrug bl. a. i Nyborg, Engesvang, Korsør, Løsning, Munkebjergby, Tilst og muligvis andre steder, er det tænkeligt at nogle lokomotiver fra disse har skiftet arbejdssted.
Da Nymølle nedlagte sin bane, kom i hvert fald en del lokomotiver til Mogenstrup.
Lokomotiverne blev formentlig bygget efter samme grundtegning, som tilsyneladende også blev brugt af andre firmaer, som Henriksen & Kähler havde interesser i: Kählers Teglværker, Hasle Klinker, ligheden er stor.

--
Peter Andersen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


De danske Sukkerfabrikker
De danske Sukkerfabrikker

Aktieselskabet De danske Sukkerfabrikker (DdS) blev grundlagt i 1872 af finansmanden etatsråd C. F. Tietgen og blev snart en af Danmarks største virksomheder. Ved at bygge nye og opkøbe eksisterende sukkerfabrikker, fik DdS monopol på sukkerproduktion.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak