Kære alle

Fra den absolut gammeldags menneskelige intelligens - altså ikke en robot - har jeg modtaget følgende:

Må jeg i relation til nogen debat omkring begrebet ”iltog” tillade mig at notere dette:

A: De tog, der var optaget i publikumskøreplanen som ”iltog”, var typisk tog, der havde lidt flere standsningssteder end ”eksprestog” (”hurtigtog”) men til gengæld meget færre stop end ”persontog”. I publikumskøreplanen var der således tale om rimelig hurtige forbindelser, uanset togenes oprangering og hastighed, og det var jo publikumskøreplanen som de rejsende benyttede til at finde deres rejseforbindelser. At et tog kunne være optaget i publikumskøreplanen (opslagskøreplanen) som ”iltog” men havde en anden ”togart” i tjenestekøreplanen ses i denne oplysning fra DSB, hvor tjenestekøreplan af oktober 1900 oplyser at tog 61 (København H afg. 18,35, Korsør ank. 21,26) på opslagskøreplanen anføres som ”iltog” men i tjenestekøreplanen har togarten ”HP” København H-Roskilde og ”I” Roskilde-Korsør, ligesom togets maksimalhastighed er sat til 90 km/t. Toget standser i øvrigt ved alle ekspeditionssteder undtagen Kværkeby, Frederikslund og Svendstrup Sjælland.

B: For tog i tjenestekøreplanen med togarten ”I” (altså iltog) har dette generelt kun relation til den togart (belastning) som togets køreplan er beregnet til. Med reference til den under A nævnte tjenestekøreplan oplyses bl. a. disse eksempler på afvigelse mellem togart og benævnelse på opslagskøreplanen: 1): Togene 42 og 48 Korsør-København med togart ”I” men optaget som eksprestog med maksimalhastighed 90 km/t, 2): Tog 93 København-Gedser med togart ”HP” København-Masnedsund og ”P” Orehoved-Gedser optaget som iltog, maksimalhastighed 90 km/t København-Masnedsund og 70 km/t Orehoved-Gedser.

De under A og B nævnte bør ikke blandes sammen, idet der jo skelnes mellem en publikumsorienteret betegnelse hhv. en intern (i tjenestekøreplanen) optaget betegnelse.

Tak til "oraklet" i det sydlige og god aften til alle.

Bedste hilsener

Steff