Avatar

Jernbanekilder - download

af Morten Flindt Larsen, København K, 9/9 2023, 11:27 (445 dage siden) @ UTJ
redigeret af Morten Flindt Larsen, 9/9 2023, 11:54

Tegningerne på jernbanekilder er i den scannede opløsning. Tegninger bliver i sort/hvid scannet i tif og komprimeret uden tab af indhold (eks LZW). Tif kan ikke bruges i web-baser, hvor de oversættes til pdf, stort set også uden tab af indhold.
Men s/h-tegninger bliver noget skidt i skaleret gengivelse. Hvis man vil vise en lille udgave, er det bedste ofte at gemme den store tegning som jpg i gråtoner eller lignende og nedskalere jpg-filen til i dette tilfælde jernbanen.dk's billedformat.

Problemet med en s/h scanning af tegninger er at man ikke kan ændre på lysforholdet i tegningen i et billedbehandlingsprogram. Jeg har selv scannet en del i gråtoner i stedet og dermed kunne få de linjer og den tekst frem bedre end i s/h-scannet. Museets materieltegninger er scannet i s/h og derfor er nogle ganske fesne, oftest blåtryk. Det kan man nu ikke klandre museet for, da det var det man kunne få på DSB's scanner i København.

Så den pdf I henter på jernbanekilder er i mangt og meget som den tif-fil den er dannet fra og som kommer fra scanneren. Intet hokus pokus.

Det er stort set korrekt; tegningerne i jernbanekilder.dk ligger i systemet som PDF-filer, og systemet er indstillet til, at PDF-filer ikke bliver sat ned i størrelse, når man downloader dem. Man skal kunne se alle de små tal og bogstaver på tegninger (hvis disse ikke er forsvundet ved originalscanningen).

Fotografier derimod, ligger i systemet som højt opløste TIFF-filer, og TIFF-filer bliver af systemet automatisk sat ned i størrelse og konverteret til JPG-filer, når man downloader dem, dog ikke mere end at downloadet kan bruges i fx en konfirmationssang, en skoleopgave eller i et debatforum som nærværende.

--
Med vanlig venlig hilsen
Morten F. Larsen

En pessimist ser en mørk tunnel.
En optimist ser lyset for enden af tunnelen.
En realist ser et godstog.
En lokomotivfører ser tre idioter, der står midt i sporet og stirrer tomt frem for sig.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak