Trinbrætskilt ved trinbræt med overkørsel og ledvogter

af Bent Van, 12/8 2023, 14:33 (556 dage siden) @ Ove Nygaard

Nedenstående skilt fotograferede jeg i går i Nyborg i en af de gamle værkstedsbygninger, der i dag huser en restaurant. Mon ikke skiltet stammer fra et af de trinbrætter, der i tjenestekøreplanerne var forsynet med vedtegningen "TL"?

Jeg mindes ikke at have set et sådan skilt før, men jeg er helt med på dets eksistens og funktion. Jeg husker heller ikke, om vi tidligere har drøftet skiltetypen?

Billeder af skiltetypen "i levende live" må gerne vises her :-)

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]10. august 2023. Skilt i Nyborg. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.


Kære Thomas!
Jo, jeg er sikker på, at din fortolkning er korrekt!
"Folkeviddet" havde også en fortolkning af, hvad "T & L" betød, men her sætter "nypuriatismen", som jeg til fulde bøjer mig for, at jeg gengiver fortolkningen!

Kærlig hilsen
Ove af Erritsø;-)

Hej Thomas!

Jeg kan ikke bidrage med et foto at skiltet i "levende live", men jeg kan supplere med et billede af mit tilsvarende skilt, som jeg har fået af min morbror, som arbejdede i Bafd Anl F, og som på et tidspunkt havde NV-banen som sit arbejdsfelt. Skiltet kommer med sikkerhed fra Skimmede trinbræt (nedlagt 1969), som ganske rigtigt er mærket med TL, fx i TK IA fra oktober 1953.

Mvh
Bent Van

[image][image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak