Smørekande og signallygte, lidt OT
Godmorgen
Nu har jeg fået undersøgt lygten og sammenholdt med den fine artikel fra Ole fra Dansk Lokomotivtidende af 5. April i 1942 og "spørgebilledet". Den viste lygte er en "Elektrisk Haandsignallygte", der blev udleveret fra 1942 ff i tusindvis af eksemplarer og var altså en standard elektrisk (batteri) håndsignallygte.
Håndsignallygten kan vise de nødvendige signalfarver, hvid, grøn og rød. Den gule som omtalt og som kun anvendes ved visning af håndsignal "Signal nr. 81, Underretning følger" som natsignal, kan ikke vises og er heller ikke nødvendig for den almene brug. Med hvilken signalmiddel (type) dette signal skal vises med fremgår ikke.
Billederne herunder viser, at det er ganske umuligt at kunne skyde/ændre noget på farven andet end det beregnede, hvid, grøn og rød.
Ønsker alle en god dag!
Steff