125 år med Kiel - Schönberger Eisenbahn

af Martin Wilde, 31/7 2023, 17:21 (488 dage siden) @ Niels Munch

Så kan man vist få alle murstenshuse med valmtag til at ligne hinanden :-P .

Ja, de to bygninger har tagets form til fælles, men de noget mere mørke, rødbrune sten, som Flensburgs stationsbygning er bygget af, er sat betydeligt mere svulstigt i preussisk stil end de røde sten i en ren og mere nøgtern byggeform, som K. T. Seest har praktiseret i Padborg. Det ses tydeligt, når man bevæger sig ind i de to bygninger. Og det selv om de begge er fra 1928.

Noget andet er, at rygter på en Facebook-gruppe i Flensburg mere end antyder, at Voss im Bahnhof vil lukke kiosken på banegården i Flensburg. Der er allerede nu lukket både tirsdag og onsdag, og de øvrige dage er åbningstiden begrænset til kl. 8 - 15.30. Det er jo ikke godt for os, der af og til lægger vejen forbi, for at se, om der mon skulle være udkommet nye tyske jernbaneblade, som ikke må mangle i samlingen. Det er der sjovt nok stort set altid ...
I Niebüll, Husum og Westerland (Sylt), hvor samme firma driver banegårdskioskerne, er der tilsyneladende ikke lignende planer om at lukke kioskerne.
Mvh.
Martin


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak