Hvilken færge er vi med?
Som færgenørd af første klasse kan jeg kun se, at det må være D/F PRINS CHRISTIAN. I 1952 var "Prinsen" meget tæt på pensioneringen, men af og til afløste færgen som personfærge på Storebælt. De mere moderne dieselfærger kan helt udelukkes, og CHRISTIAN IX er det bestemt ikke. Altså må det være gode gamle PRINS CHRISTIAN, bygget 1903i Helsingør, udrangeret 1954.