Danmarks Jernbanemuseum søger ny direktør

af Niels Munch, 26/7 2023, 18:58 (490 dage siden) @ Hans T. Møller
redigeret af Niels Munch, 26/7 2023, 19:13

Nå, vi må se, hvad der vil ske nu.

Bare museet ikke - for at tækkes "den brede befolkning" - bliver omdøbt til "togbanemuseet". At min bemærkning her ikke nødvendigvis bør tolkes som "dybt åndssvag", vil jeg søge at anskueliggøre med en anekdote:

Jeg besøgte "Kongernes Lapidarium", hvor den unge historiestuderende, der fungerede som kustode og rundviser, udtrykte glæde over, at museet havde fået lov at beholde sit navn, selv om man næppe kan forvente, at alle i "den brede befolkning" kender begrebet "lapidarium". Men han anså det som en del af sit formidlerjob også at fortælle publikum om navnets/ordets betydning.

Han nævnte eksemplet "Krigsmuseet", der i 2018 havde skiftet navn fra "Tøjhusmuseet", angiveligt fordi næppe alle i "den brede befolkning" antages at kende begrebet "tøjhus".

Ak ja.
Niels
der - trods ½ arbejdsliv i forsvaret - ikke bryder sig om navnet "Krigsmuseet",
og trods ½ arbejdsliv ved jernbanen ikke bryder sig om ordet "togbane".


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak